Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Salmernes Bog
Salmernes Bog kapitel 5
13 vers
📖 Læs Sl 5 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
David beder om morgenen og venter på svar fra HERREN, sin konge og Gud. Gud holder ikke af ondskab, og løgnere og bedragere kan ikke bo hos ham. Men ved Guds store nåde kan David komme til hans hus. Han beder om at blive ledt på Guds vej og om, at alle der søger tilflugt hos Gud, må juble.
Indhold
David beder Gud inderligt om bønhørelse, 2-4; trøster sig ved Guds retfærdighed og godhed imod ham, 5-8; beder for sig og for alle troende imod fjendernes ondskab, 9-13.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
1 Til korlederen. Til fløjtespil. En Salme af David.
Bøn om bønhørelse
2 Lyt til mine ord, HERRE, læg mærke til min stønnen!
3 Hør mit råb om hjælp, min konge og min Gud! For til dig beder jeg.
4 HERRE! Hør min røst om morgenen! Om morgenen fremlægger jeg min bøn for dig - og spejder.
De onde kan ikke bestå for Gud, men David stoler på Guds nåde imod ham
5 For du er ikke en Gud, der holder af ondskab, ondt kan ikke bo hos dig.
6 De overmodige kan ikke træde frem for dine øjne! du hader alle dem der begår synd.
7 Du udrydder dem der taler løgn. HERREN afskyr morderen og bedrageren.
8 Men jeg kan ved din store nåde komme til dit hus, jeg vil i ærefrygt bøje mig i bøn vendt mod dit hellige tempel i ærefrygt for dig.
David beder for sig og for alle troende imod fjendernes ondskab
9 HERRE! led mig ved din retfærdighed for mine fjenders skyld, udjævn din vej foran mig!
10 For i deres mund er intet sandt, deres indre er fordærv, deres strube er en åben grav, de gør deres tunge glat.
11 Lad dem bøde for det, Gud! så de falder på grund af deres planer, driv dem væk for deres mange synders skyld, for de trodser dig.
12 Men alle der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig, til evig tid skal de juble, og du skal beskytte dem, og de der elsker dit navn, skal fryde sig i dig.
13 For du velsigner en retfærdig, Herre! Du dækker ham med velbehag som med et skjold.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
Spørgsmål til bibelkredsen
Bøn om bønhørelse v. 1
- Hvornår fremlægger David sin bøn for Gud?
- Hvad betyder det, at David »spejder« efter bønnens svar?
- Hvordan kan du begynde dagen med bøn?
De onde kan ikke bestå v. 5
- Hvem kan ikke bo hos Gud, og hvordan kan David alligevel komme til hans hus?
- Hvad lærer v. 8 om, at vi kommer til Gud ved nåde og ikke ved egen fortjeneste?
- Hvad betyder det for dig at måtte komme til Gud ved hans store nåde?
Bøn mod fjenderne v. 9
- Hvordan beskrives fjendernes mund i v. 10?
- Hvorfor citerer Paulus v. 10 i Rom 3,13 om alle mennesker?
- Hvor søger du tilflugt, når andre taler ondt om dig?
Personer og steder i kapitlet
- David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Salmernes Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer