Det Gamle Testamente · Poetiske bøger · Salmernes Bog
Salmernes Bog kapitel 86
17 vers
📖 Læs Sl 86 med hebraisk grundtekst
Sammenfatning
David beder i sin nød om, at HERREN vil høre ham, for han er hjælpeløs og stoler på Gud. Han priser Gud som den eneste sande Gud, som alle folkeslag en dag skal tilbede. Han beder om at lære Guds vej og takker for, at Gud har reddet hans sjæl fra dødsriget. Mod voldsmændene holder han fast ved, at Gud er barmhjertig og nådig.
Indhold
David påkalder Gud om hjælp og trøst, 1-6; fortrøster sig til Guds hjælp og nåde, som strækker sig til alle hedninger, 7-10; beder fremdeles om Guds lys, om bestyrkelse i sin gudsfrygt og lover at takke Gud, 11-13; klager over sine fjender og beder atter Gud om nåde og bistand, 14-17.
Resumé fra 1871-udgaven, i nutidig retskrivning.
Teksten
1 En bøn af David. Bøj dit øre, HERRE, svar mig, for jeg er hjælpeløs og elendig.
Klage
2 Bevar mit liv, for jeg er from, frels din tjener, du min Gud, frels ham som stoler på dig.
3 Vær mig nådig, Herre, for til dig råber jeg hele dagen.
4 Glæd din tjeners sjæl, for til dig, Herre, løfter jeg min sjæl.
5 For du, Herre, er god og tilgivende og rig på nåde mod alle som påkalder dig.
6 Lyt, HERRE, til min bøn og giv agt på min tryglende røst.
7 På min nøds dag vil jeg råbe til dig, for du vil svare mig.
Lovprisning
8 Der er ingen som du blandt guder, Herre, og der er ingen gerninger som dine.
9 Alle folkeslag, som du har skabt, skal komme, og de skal tilbede for dit ansigt, Herre, og de skal ære dit navn.
10 For du er stor, og du gør undere, du alene er Gud.
Bøn om vejledning
11 Lær mig, HERRE, din vej så jeg kan vandre i din sandhed, saml mit hjerte om dette ene: at frygte dit navn.
Taksigelse
12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit hjerte, og jeg vil ære dit navn til evig tid.
13 For din nåde er stor over mig, og du har reddet min sjæl fra det dybe dødsrige.
Klage
14 Gud, overmodige har rejst sig imod mig, og en flok voldsmænd stræbte efter mit liv, og dig har de ikke for øje.
15 Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på nåde og sandhed.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din styrke til din tjener, og frels din trælkvindes søn!
17 Giv mig et tegn på noget godt, så de, som hader mig, må se det og ydmyges. For du, HERRE, har hjulpet mig og trøstet mig.
Teksten er Den Frie Bibel.
Citeret og nævnt i Det Nye Testamente
- Matt 7,11 (henviser til v. 5)
- Matt 18,27 (henviser til v. 5)
- Matt 22,4 (henviser til v. 5)
- Mark 10,18 (henviser til v. 5)
- Luk 15,20 (henviser til v. 5)
- ApG 2,21 (henviser til v. 5)
- Rom 10,12 (henviser til v. 5)
- Rom 15,5 (henviser til v. 5)
- 1 Joh 4,8 (henviser til v. 5)
- Åb 15,4 (henviser til v. 9)
- ApG 9,31 (henviser til v. 11)
- Ef 5,19 (henviser til v. 12)
- ApG 2,27 (henviser til v. 13)
- Matt 18,27 (henviser til v. 15)
- Mark 10,49 (henviser til v. 15)
- Luk 15,20 (henviser til v. 15)
- Ef 2,4 (henviser til v. 15)
- 2 Pet 3,9 (henviser til v. 15)
- 1 Joh 4,8 (henviser til v. 15)
- 2 Tim 1,5 (henviser til v. 16)
- Åb 11,12 (henviser til v. 17)
Spørgsmål til bibelkredsen
Klage v. 1
- Hvad siger David om sig selv, og hvad siger han om Herren i v. 5?
- Hvorfor kan han være sikker på, at Gud vil svare (v. 7)?
- Hvad kan du sige til Gud på din nøds dag?
Lovprisning v. 8
- Hvad skal alle folkeslag gøre ifølge v. 9?
- Hvad betyder det, at »du alene er Gud«?
- Hvordan kan du være med til, at andre lærer Gud at kende?
Bøn om vejledning v. 11
- Hvad beder David om i v. 11?
- Hvad betyder det at få sit hjerte samlet om »dette ene«?
- Hvad trækker dit hjerte i mange retninger?
Taksigelse v. 12
- Hvad takker David for i v. 13?
- Hvorfor vil han ære Guds navn til evig tid?
- Hvad kan du takke Gud for af hele dit hjerte?
Klage v. 14
- Hvordan beskriver David Gud i v. 15?
- Hvordan gentager v. 15 Guds egne ord til Moses i 2 Mos 34,6?
- Hvordan kan Guds barmhjertighed give dig ro, når andre er imod dig?
Personer og steder i kapitlet
- David (person) – Salvet konge over Israel, Jesu Kristi stamfar
Kilde: STEPBible TIPNR (Tyndale House, CC BY 4.0); beskrivelserne er oversat med AI.
Læs videre
Den Frie Bibel kan også læses online på Brugbibelen, der giver hjælp til at forstå teksten: Overblik over Salmernes Bog på Brugbibelen.
Sammenfatning og spørgsmål er skrevet med AI.
📚 I appen finder du også
- Teksten ved siden af den hebraiske grundtekst – klik på et ord for grundform og bøjning
- Den autoriserede oversættelse fra 1871 til sammenligning
- Hvor versene citeres i Det Nye Testamente
- Krydshenvisninger, personer og steder på kortet
- Søgning i hele Bibelen, noter, bogmærker og markeringer