Hvordan den hellige pave Gregor sendte Augustin og munkene for at prædike for englænderne og med et opmuntrende brev styrkede dem, så de ikke opgav arbejdet

I året 582 efter Herrens menneskevordelse overtog Mauritius, den 54. kejser efter Augustus, kejsermagten og beholdt den i 21 år. I hans tiende regeringsår fik Gregor, en mand, der udmærkede sig både ved lærdom og ved handling, embedet som biskop for det romerske og apostolske sæde, og han styrede det i 13 år, 6 måneder og 10 dage. Luthersk note: Beda omtaler Roms sæde som «det apostolske sæde», hvis biskop fører an i kirken. Luthersk lære anerkender ikke, at Roms biskop af guddommelig ret er overhoved over kirken (Traktaten om pavens magt og overhøjhed; De Schmalkaldiske Artikler II,4). Traktaten (§ 19) minder netop om, at Gregor selv forbød, at man kaldte ham universel biskop. Tilskyndet af Gud sendte han i samme kejsers fjortende regeringsår, og omkring 150 år efter at englænderne var kommet til Britannien, Guds tjener Augustin og sammen med ham flere andre gudfrygtige munke for at prædike Guds ord for englænderne. De adlød pavens befaling og gik i gang med opgaven. Men da de havde tilbagelagt et stykke af vejen, blev de grebet af en lammende frygt. De overvejede, om de ikke hellere skulle vende hjem end drage ud til et barbarisk, vildt og vantro folk, hvis sprog de ikke engang kendte, og i fællesskab besluttede de, at det var det sikreste. Straks sendte de Augustin hjem, som Gregor havde bestemt skulle vies til deres biskop, hvis englænderne tog imod dem. Han skulle ydmygt bede den salige Gregor om, at de ikke behøvede at begive sig ud på en så farlig, så besværlig og så usikker rejse til et fremmed land. Men Gregor sendte dem et opmuntrende brev og formanede dem til at drage ud til arbejdet med Ordet i tillid til Guds hjælp. Brevet lyder sådan:

Gregor, Guds tjeneres tjener, til vor Herres tjenere.

Det havde været bedre ikke at begynde på det gode end i tankerne at vende om fra det, man er begyndt på. Derfor, mine elskede sønner, må I med største iver fuldføre det gode værk, som I med Herrens hjælp er begyndt på. Lad hverken rejsens besvær eller ondsindede menneskers tunger skræmme jer. Gennemfør tværtimod med al udholdenhed og al iver, med Gud som ophavsmand, det, som I har påbegyndt, og vid, at på et stort arbejde følger en endnu større herlighed i den evige gengældelse. Når Augustin, jeres forstander, som vi også har indsat som jeres abbed, vender tilbage, så adlyd ham ydmygt i alt. Vid, at alt, hvad I gør efter hans formaning, på enhver måde vil gavne jeres sjæle. Den almægtige Gud beskytte jer med sin nåde og give mig at se frugten af jeres arbejde i det evige fædreland, så jeg, selv om jeg ikke kan arbejde sammen med jer, alligevel må findes sammen med jer i gengældelsens glæde, for jeg vil jo gerne arbejde. Gud bevare jer i god behold, mine elskede sønner.

Givet den tiende dag før augusts kalender [dvs. 23. juli 596], i det fjortende regeringsår for vor herre, den højfromme kejser Mauritius Tiberius, i det trettende år efter samme vor herres konsulat, i den fjortende indiktion.