Hvordan han sendte kong Æthelberht et brev og gaver

På samme tid sendte samme salige pave Gregor også kong Æthelberht et brev og samtidig mange gaver af forskellig slags. Han ville også gerne ære kongen med timelige hædersbevisninger, fordi han glædede sig over, at kongen ved Gregors eget arbejde og flid havde fået kundskab om den himmelske herlighed. Brevet lyder sådan:

Til den højst ærefulde herre og højst fremragende søn, Æthelberht, englændernes konge, fra biskop Gregor.

Den almægtige Gud fører netop gode mænd frem til at styre folkene, for at han ved dem kan skænke sin godheds gaver til alle dem, de er sat over. Det har vi hørt er sket hos englændernes folk, hvor Jeres Herlighed er sat til at herske, for at de himmelske velgerninger også skal tilfalde det folk, der er jer underlagt, ved de goder, der er skænket jer. Derfor, ærefulde søn, skal du med omhu vogte den nåde, du har modtaget fra Gud. Skynd dig at udbrede den kristne tro blandt de folk, der er dig underlagt, forøg din retsindige nidkærhed for deres omvendelse, forfølg afgudsdyrkelsen, nedbryd templernes bygninger, og opbyg dine undersåtters sæder ved stor renhed i livet, ved at formane, skræmme, lokke og irettesætte og ved at vise dem eksempler på gode gerninger. Så skal du finde ham som den, der lønner dig i himlen, hvis navn og kundskab du har udbredt på jorden. For han, hvis ære I søger og værner om blandt folkene, vil også gøre Jeres Herligheds navn endnu mere æret hos eftertiden.

På samme måde førte engang den højfromme kejser Konstantin det romerske rige bort fra den fordærvede afgudsdyrkelse og lagde det sammen med sig selv ind under den almægtige Gud, vor Herre Jesus Kristus, og han vendte sig af hele sit hjerte til ham sammen med de folk, der var ham underlagt. Derfor skete det, at denne mand overgik de tidligere fyrsters navn ved sin berømmelse og overgik sine forgængere lige så meget i omdømme, som han overgik dem i gode gerninger. Så skal også Jeres Herlighed nu skynde sig at indgyde de konger og folk, der er jer underlagt, kundskab om den ene Gud, Faderen og Sønnen og Helligånden, så I overgår de gamle konger i jeres folk i berømmelse og fortjeneste, og så I, jo mere I også har udslettet andres synder blandt jeres undersåtter, des tryggere kan I være for jeres egne synder over for den almægtige Guds frygtelige dom. Luthersk note: Her siger Gregor, at kongens fortjeneste ved at omvende sit folk skal gøre ham tryggere for sine egne synder ved dommen. Den lutherske bekendelse lærer, at syndernes forladelse og tryghed over for Guds dom ikke fås ved vore gerninger eller fortjenester, men alene af nåde for Kristi skyld ved troen; gode gerninger skal følge troen, men fortjener ikke tilgivelsen (CA IV og VI; Apologien IV).

Vor højærværdige broder, biskop Augustin, er oplært i klosterreglen, fuld af kundskab om Den Hellige Skrift og ved Guds hjælp rig på gode gerninger. Hvad han formaner jer til, skal I gerne høre, gudfrygtigt udføre og omhyggeligt bevare i erindringen. For hvis I hører ham i det, han siger på den almægtige Guds vegne, vil den samme almægtige Gud desto hurtigere høre ham, når han beder for jer. Men hvis I, hvad Gud forbyde, tilsidesætter hans ord, hvordan skal den almægtige Gud så kunne høre ham på jeres vegne, når I forsømmer at høre ham på Guds vegne? Hold jer derfor af hele jeres hjerte til ham i troens glød, og støt hans bestræbelser med den kraft, som Gud har givet jer, så Gud, hvis tro I lader modtage og bevare i jeres rige, selv kan gøre jer delagtige i sit rige.

Desuden vil vi, at Jeres Herlighed skal vide, at verdens ende nu er nær, sådan som vi ved det af den almægtige Herres ord i Den Hellige Skrift, og at de helliges rige skal komme, som aldrig skal få nogen ende. Men når verdens ende nærmer sig, forestår der mange ting, som ikke har været før, nemlig forandringer i luften, rædsler fra himlen, uvejr mod årstidernes orden, krige, hungersnød, pest og jordskælv mange steder (jf. Luk 21,10–11). Dog skal ikke alt dette komme i vore dage, men det skal alt sammen følge efter vore dage. Hvis I altså erfarer, at noget af dette sker i jeres land, skal I på ingen måde lade jeres sind forstyrre. For disse tegn på verdens ende sendes i forvejen, for at vi skal have omsorg for vore sjæle, være på vagt over for dødens time og findes rede i gode gerninger, når Dommeren kommer. Dette har jeg nu sagt med få ord, ærefulde søn, for at også vor tale til jer kan vokse og blive fyldigere, når den kristne tro vokser i jeres rige, og for at vi skal have des større lyst til at tale, jo mere glæden over jeres folks fuldstændige omvendelse vokser i vort sind.

Jeg har sendt nogle små gaver, som ikke skal være små for jer, når I tager imod dem med den salige apostel Peters velsignelse. Luthersk note: At gaverne skal modtages «med den salige apostel Peters velsignelse», hentyder til pavens krav på at tale og velsigne på Peters vegne som overhoved for kirken, hvad bekendelsen afviser (Traktaten om pavens magt og overhøjhed). Den almægtige Gud fuldende da i jer sin nåde, som han har begyndt, og forlænge jeres liv her i mange år og tage jer efter lang tid op i det himmelske fædrelands forsamling. Den himmelske nåde bevare Jeres Højhed i god behold, herre og søn.

Givet den tiende dag før julis kalender [dvs. 22. juni 601], i det nittende regeringsår for vor herre, den højfromme kejser Mauritius Tiberius, i det attende år efter samme herres konsulat, i den fjerde indiktion.