Afslutning

Kristne læser, disse vidnesbyrd fra de gamle kirkelærere er ikke sat her med den tanke, at vor kristne tro skulle være grundlagt på menneskers autoritet. For den sande, frelsende tro skal ikke være grundlagt på nogen kirkelærer, hverken gammel eller ny, men alene og udelukkende på Guds ord, som er indeholdt i de hellige profeters og apostles skrifter; de er den guddommelige sandheds utvivlsomme vidner. Men vildfarende ånder vil ved en særlig og snu list fra Satan gerne føre folk bort fra Den Hellige Skrift – som, Gud ske lov, nu også en almindelig lægmand kan læse med gavn – og tilbage ind i fædrenes og de gamle kirkelæreres skrifter som ud på det vide hav. Hensigten er, at den, der ikke har læst disse skrifter, heller ikke med sikkerhed kan vide, om det forholder sig med fædrene og deres skrifter sådan, som disse nye lærere fremstiller det, når de anfører deres ord, og at han således bliver efterladt i en pinefuld tvivl. Derfor har vi af nødvendighed med denne fortegnelse måttet påvise og lægge frem for alles øjne, at denne nye, falske lære er lige så lidt grundlagt i de gamle, rene kirkelæreres skrifter som i Den Hellige Skrift, men tværtimod står i direkte modstrid med dem begge. Fædrenes vidnesbyrd anfører de i en falsk betydning og imod fædrenes vilje, ligesom de forsætligt og egenrådigt fordrejer de ligefremme, lyse og klare ord i Kristi testamente og Den Hellige Skrifts rene vidnesbyrd. Derfor viser Konkordiebogen enhver hen til Den Hellige Skrift og til den enkle katekismus. For den, der med en ret og enfoldig tro holder sig til denne enkelhed, sørger bedst for sin sjæl og sin samvittighed, for den er da bygget på en fast og urokkelig klippe. Matt 7 og 17; Gal 1; Sl 119.