Om øvrigheden

For det tolvte, at al øvrighed og alle indstiftede verdslige domstole og ordninger, hvor de end findes, er en ret og god stand og ikke forbudt, i modsætning til hvad nogle pavelige og gendøbere lærer og hævder. Tværtimod kan en kristen, som er kaldet eller født til den, godt blive frelst ved troen på Kristus osv., ligesom i faders og moders stand og i husbonds og husmoders stand osv.

For det trettende, at det, man kalder tradition, det vil sige menneskelige ordninger i åndelige eller kirkelige sager, frit kan holdes eller undlades, når de ikke åbenlyst strider mod Guds ord. Man retter sig efter de mennesker, vi omgås, for på alle måder at undgå unødig forargelse og i kærlighed tjene de svage og den fælles fred osv. [I de trykte udgaver tilføjes: «Desuden at den lære, der forbyder præsterne at gifte sig, er en djævelens lære, 1 Tim 4,1–2.»]

For det fjortende, at barnedåben er ret, og at børnene derved bliver optaget i Guds nåde og i kristenheden.