Philipp Melanchthon hilser den velvillige læser

Vi har på ingen måde villet tænde splid i vore kirker. Vi har blot villet fremlægge enkelt og trofast summen af den lære, som lyder i alle de kirker, der bekender sig til den ærværdige dr. Luthers bekendelse. Vi gentager indholdet af den bekendelse, som blev overrakt kejser Karl på rigsdagen i Augsburg i 1530, selv om nogle ting her fremstilles mere udførligt. Vi beder derfor alle læsere om at bedømme den med den velvilje, som sømmer sig for gode og lærde mænd. Det er let at plukke lemlæstede udsagn ud og hænge sig i dem med ordkløveri, og den leg morer mange i vore dage. Men især i kirken burde vi huske Thukydids ord: διαβολὰς οὐ σῶφρον οὔτε λέγειν οὔτε ἀκούοντας ἀποδέχεσθαι [«Det er ikke klogt hverken at fremføre bagvaskelser eller at tage imod dem, når man hører dem.»]. Vi håber, at gudfrygtige og lærde mænd, som dømmer uden ondsindethed, vil dømme mere retfærdigt. Og da Gud vil, at der skal være dommere i kirken, appellerer vi til mænd, som forstår stridsspørgsmålene og ikke holder af sofistiske blændværker, og vi ønsker samtaler med dem. Men vi beder Guds Søn, vor Herre Jesus Kristus, som blev korsfæstet for os og oprejst, og som i sandhed samler sig en evig kirke i menneskeslægten, om at lære os og styre os og bevirke, at så mange som muligt må være ét i ham. Lev vel, velvillige læser.