Tredje del, artikel VI. Om alterets sakramente

1] Om alterets sakramente mener vi, at brødet og vinen i nadveren er Kristi sande legeme og blod, og at de ikke alene rækkes til og modtages af fromme kristne, men også af onde.

2] Og vi mener, at man ikke skal give kun den ene skikkelse. Vi har ikke brug for den høje kunst, som skal lære os, at der er lige så meget under den ene skikkelse som under begge, sådan som sofisterne og koncilet i Konstanz lærer os. 3] For selv om det var sandt, at der er lige så meget under den ene som under begge, så er den ene skikkelse alligevel ikke hele den ordning og indstiftelse, som Kristus har stiftet og befalet. 4] Og især fordømmer og forbander vi i Guds navn dem, som ikke alene undlader at give begge skikkelser, men også egenmægtigt forbyder, fordømmer og bespotter dem som kætteri og dermed sætter sig imod og over Kristus, vores Herre og Gud osv.

5] Hvad forvandlingslæren (transsubstantiationen) angår, regner vi det spidsfindige sofisteri for intet, når de lærer, at brødet og vinen forlader eller mister deres naturlige væsen, så at kun brødets skikkelse og farve bliver tilbage og ikke virkeligt brød. For det stemmer bedst med Skriften, at brødet er der og bliver der, sådan som Paulus selv kalder det: «Brødet som vi bryder», og: «så skal han spise af brødet».