Artikel I. Om Gud

For det første læres og fastholdes der enstemmigt, ifølge beslutningen fra koncilet i Nikæa, at der er ét eneste guddommeligt væsen, som kaldes og i sandhed er Gud, og at der dog er tre personer i dette ene guddommelige væsen, lige mægtige, lige evige: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Alle tre er ét guddommeligt væsen, evigt, udeleligt, uden ende, af umådelig magt, visdom og godhed, én skaber og opretholder af alle synlige og usynlige ting. Og ved ordet persona forstås ikke en del og heller ikke en egenskab i noget andet, men det, som består i sig selv, sådan som fædrene har brugt dette ord i denne sag.

Derfor forkastes alle kætterier, der strider mod denne artikel, såsom manikæerne, der har antaget to guder, en ond og en god; ligeledes valentinianerne, arianerne, eunomianerne, muslimerne og alle lignende; også samosatenerne, gamle og nye, som kun antager én person og kommer med spidsfindigheder om de to, Ordet og Helligånden, og siger, at de ikke behøver at være adskilte personer, men at Ordet betyder et legemligt ord eller en stemme, og at Helligånden er en skabt bevægelse i skabningerne.