Indledning til Judasbrevet

Selvom de gamle også om dette brev har været uenige og haft forskellige meninger, regner jeg det dog gerne med blandt de andre, fordi det er nyttigt at læse og ikke indeholder noget, der er fremmed for den apostoliske læres renhed, og fordi det allerede for længe siden opnåede anseelse hos alle de bedste. [Luther regnede i sin fortale til Jakobs og Judas' breve ikke Judasbrevet blandt hovedbøgerne, men så det som et uddrag af eller en afskrift efter Andet Petersbrev; se fortalen i Studiebiblioteket.] Dets korthed kræver ikke nogen lang behandling af indholdet, og det hele stemmer stort set overens med Andet Petersbrev kapitel 2 (2 Pet 2). For fordi ugudelige slyngler under kristendommens navn havde sneget sig ind, og det var deres største fornøjelse at føre lette og svage sjæle til vanhellig foragt for Gud, viser Judas først, at de troende ikke bør lade sig ryste af den slags rænker, som kirken altid er blevet angrebet med; og dog formaner han dem til omhyggeligt at tage sig i agt for den slags pest. Og for at gøre dem så meget mere forhadte og afskyelige forkynder han dem strengt Guds nært forestående hævn, sådan som deres ugudelighed fortjener. Hvis vi nu betænker, hvad Satan også i vores tid har sat i værk, fra evangeliet begyndte at blive genfødt, og med hvilke kunster han stadig stræber efter at undergrave troen og gudsfrygten, så er den formaning, som var nyttig i Judas' tid, mere end nødvendig i vores. Men alt dette lærer man bedre ved at læse brevet selv.