Luthers fortale til Huspostillen

Dr. Martin Luthers fortale til hans husprædikener

Disse prædikener har jeg holdt nu og da i mit hus for mine husfolk. For også jeg ville som husfader gøre mit over for mine husfolk og undervise dem i at føre et kristent liv. Gud give, at mine husfolk alle havde ladet dem gå ikke alene ind ad ørerne, men også ind til hjertet! Jeg håber nu, at det ikke er gået af uden frugt, som Esajas siger i Es 55,11: «Mit ord skal ikke vende tomt tilbage til mig, men udrette det, som jeg sendte det til.» Falder noget ved vejen, noget på stengrunden og noget blandt tornene, så finder det dog også en god ager, hvor det bærer frugt og ikke kommer tomt hjem igen. Sådan siger også ordsproget: Et godt ord finder et godt sted. Det finder ikke alle steder gode, men dog i det mindste ét godt sted, og ikke lutter dårlige steder.

På den måde har patriarkerne (efter alt at dømme) prædiket i deres huse for deres husfolk. Vi læser jo, at Abraham, Isak og Jakob byggede altre hist og her for at påkalde Gud Herren. Det vil sige: Der samledes de med deres lille husstand for at prædike, bede og lovprise Gud. Med tiden kom også naboerne og folk og byer fra omegnen til. For man kan ikke tro, at en patriark byggede et alter bare for sig selv. Nej, hans hustru, børn, karle og piger gik med ham derhen og gjorde, som de så husfaderen gøre. Der kunne han ikke stå stum; han måtte som en sognepræst og prædikant sige dem noget og lære dem ud fra de forjættelser, Gud havde givet dem. Og så kom naboerne også til, og dermed blev husprædikenen til en sogneprædiken osv. Det ser vi også i Apostlenes Gerninger, og i Matt 10 befaler Kristus det samme: at apostlenes prædiken først skal ske i husene, så naboerne kommer til, og til sidst hele byer og lande.

At disse mine husprædikener er blevet opfanget og gemt af magister Veit Dietrich, som dengang var min bordfælle, vidste jeg ikke – og endnu mindre tænkte jeg, at de skulle komme på tryk og ud blandt andre folk og fremmede. Jeg mente, at de var helt glemt. Men har nogen glæde af dem, så under jeg ham dem gerne, ligesom de smuler, stumper og krummer, der er tilovers. For Gud være lovet, selve Bibelen er nu kommet for dagens lys, sammen med mange lærde folks rige og nyttige bøger, så et kristent menneske kan finde god græsning i dem. Som man siger: Koen går i græs til bugen. Sådan er også vi i vores tid rigeligt forsynet, ja, sandelig med rig og fuld græsning af Guds ord. Gud give, at vi bruger det med tak og bliver fede og stærke af det, før tørken kommer og straffen for vores utaknemmelighed – så vi ikke igen skal æde sten og torne, sådan som det gik os før under pavedømmet, men bære megen frugt og blive Herrens disciple, Joh 15,8 [kilden har Joh 16]. Ham være lov og ære i evighed. Amen.