Kapitel 15. Kristus som konge

Definition

1. I hvilken henseende betragtes Kristi kongedømme her?

Ikke som hans herredømme i hans guddommelige natur fra evighed af («det væsensmæssige kongedømme»), men som en del af mellemmandsembedet («det personlige kongedømme»), som han udøver efter begge naturer (kap. 11, spm. 50), og som derfor begynder med hans undfangelse.

2. Hvordan defineres det?

Det er hans herredømme over alle ting, for at forløsningen kan blive tilegnet.

Trin

3. Hvilke trin hører til dette kongedømme?

I fornedrelsens stand afholdt Kristus sig i almindelighed ikke blot fra at gøre sine krav som konge gældende, men også, efter sin menneskelige natur, fra at bruge kongedømmets forrettigheder. Ligesom Odysseus på Ithaka «kom han til sine egne, og hans egne tog ikke imod ham» (Joh 1,11). Han havde ikke et sted, hvor han kunne lægge sit hoved (Matt 8,20). Hans majestæt blev ikke lagt til skue, for hans rige var ikke af denne verden (Joh 18,36), og det kom ikke, «så man kunne iagttage det» (Luk 17,20). Først gennem sin lidelse og død gik han ind til sin herlighed (Luk 24,26) og til at udøve al magt i himlen og på jorden (Matt 28,18). Heller ikke da han samlede og styrede sin kirke, tog han sin tilflugt til jordisk pragt og herlighed. Det skete alene ved, at han kaldte mennesker til at nyde åndelige goder: syndernes forladelse, barnekår hos Gud, fred i samvittigheden osv. Selv efter at han havde vist sin majestæt ved at opstå fra de døde og skulle til at fare op til himlen, kaldte han sine disciple bort fra deres tanker om et rige præget af jordisk rang og værdighed (ApG 1,6.8–9) og henviste dem til pligterne i en ydmyg og smertefuld tjeneste, ligesom han tidligere havde advaret Jakobs og Johannes' mor (Matt 20,23). Men rigets endelige mål, både for kongen og for hans lydige undersåtter, er et af de mest fremtrædende emner i åbenbaringen, profetien og forjættelsen.

Områder

4. Inden for hvilke områder udøves dette kongedømme?

Magtens rige, nådens rige og herlighedens rige. Inddelingen svarer til de forskellige måder, Kristus betragter og styrer sine undersåtter på.

Magtens rige

5. Hvad er magtens rige?

Det rige, hvor Kristus efter begge naturer styrer og råder over alle ting i himlen og på jorden for at samle, bevare og frelse sit folk.

Hebr 2,8: «Alt har du lagt under hans fødder.»

Fil 2,10: «… for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i himlen, på jorden og under jorden.»

Ef 1,21–22: «… højt over enhver magt og myndighed og kraft og hersker og ethvert navn, som nævnes, ikke alene i denne tidsalder, men også i den kommende tidsalder; og alt lagde han under hans fødder, og han gav ham som hoved over alt til menigheden.»

6. Hvordan blev dette kongedømme lejlighedsvis gjort gældende, selv i fornedrelsens stand?

Ved hans undergerninger, hvor han viste, at han var herre over naturens kræfter og over dæmonerne.

Matt 8,27: «Hvem er han, siden både vindene og søen adlyder ham?»

Matt 14,26: «Disciplene så ham vandre på søen.»

Matt 8,16: «Han uddrev ånderne med et ord, og han helbredte alle de syge.»

Luk 7,14–15: «Og han sagde: ’Du unge mand, jeg siger dig, rejs dig op!’ Den døde satte sig op og begyndte at tale.»

7. Hvor når det sit højdepunkt?

I ophøjelsens stand (se ovenfor, kap. 12, spm. 67 ff.). Hertil hører, at alt det, som læren om forsynet (se ovenfor, kap. 5) tillægger Kristus i hans guddommelige natur, også tillægges ham i hans menneskelige natur.

8. Når magtens rige er Kristi herredømme over alle ting, hvordan kan der så også være et nådens rige og et herlighedens rige?

I en vis forstand omfatter magtens rige både nådens og herlighedens rige. Men i sprogbrugen er udtrykket begrænset til det område, hvor Kristus ikke viser andet end magt.

Nådens rige

9. Hvad er så nådens rige?

Det er det rige, hvor han skænker åndelige goder i dette liv, eller det rige, «hvor han ved ord og sakramenter samler og bevarer den stridende kirke og rigeligt udruster den med åndelige goder». Emnet behandles fuldt ud i de kapitler om Helligåndens tilegnende nåde, dvs. soteriologien, som følger lige efter.

10. Hvem er undersåtterne?

Alle troende af alle folk og folkeslag, af alle stænder og klasser.

Matt 28,18–20.

Gal 3,28: «Der er ikke jøde eller græker, der er ikke slave eller fri, der er ikke mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus.»

11. Hvad er dets særlige område?

Det indre liv.

Luk 17,20–21: «Guds rige kommer ikke således, at man kan iagttage det. Man vil heller ikke sige: Se her, eller: Se der! For se, Guds rige er inden i jer.»

Rom 14,17: «Guds rige består ikke i at spise eller at drikke, men i retfærdighed, fred og glæde i Helligånden.»

12. Hvad kendetegner det?

A. Det er i verden, men ikke af verden (Joh 17,9–11).

B. Det er her (som i skriftstederne under spm. 11) og dog fremtidigt, som i Fadervors bøn «Komme dit rige». Der tænkes på trin, der følger efter hinanden: i rigets udbredelse blandt mennesker, i dets kriser og udviklingstider og i den enkeltes tilegnelse af dets goder.

13. Hvordan styres det?

Af Helligånden, som udøver sin virkekraft gennem ord og sakramenter og derved indprenter sin lov i menneskers hjerter (Hebr 8,10).

14. Hvilket privilegium får dets undersåtter? De får del i herredømmet.

1 Pet 2,9: «I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk.»

1 Kor 3,21: «For alt tilhører jer.»

Herlighedens rige

15. Hvad er herlighedens rige?

Den ophøjede Frelsers herredømme over den sejrende kirke, dvs. de hellige og englene i himlen.

Joh 17,24: «Jeg vil, at hvor jeg er, skal de, som du har givet mig, også være sammen med mig, så de kan se min herlighed.»

1 Pet 3,22: «… han, som er ved Guds højre hånd efter at han er steget op til himlen, og efter at engle og magter og kræfter er blevet underlagt ham.»

Hebr 12,22–23; Matt 25,34; Luk 22,29–30.

16. Hvilke forskellige trin har dette rige?

Det begyndte med himmelfarten, men når først sin fuldendelse ved den yderste dom.

17. Er det evigt?

Åb 11,15: «Herredømmet over verden er blevet vores Herres og hans Salvedes, og han vil herske i evighedernes evigheder.»

18. Men strider dette ikke mod 1 Kor 15,24–28?

«Derefter kommer afslutningen, når han overgiver riget til Gud og Faderen» osv. «Riget» kan her materielt betegne alle dem, der udgør riget, dvs. kirken eller Kristi mystiske legeme. Stedet ville så betyde, at Kristus vil fremstille hele sit folk for Faderen, når dets frelse er fuldendt. Eller også, som vore teologer oftere forklarer det, tænkes der kun på den måde, riget styres på: Nådens rige med sine midler, ord og sakramenter, går helt over i herlighedens rige, hvor vi skal se og kende ham uden midler. Der er ikke tale om nogen afsættelse eller tronfrasigelse, men kun om, at alt, hvad der er udrettet, fremstilles for Gud. Vers 28, der taler om, at Sønnen underordner sig Faderen, må forstås om Sønnens guddommelige person efter den menneskelige natur. Da skal hele forløsningens historie fra begyndelse til fuldendelse forstås. Så skal også hemmeligheden blive forklaret: at Sønnen frivilligt underordnede sig for at fuldbringe forløsningen, og alt det, der blev virket ved denne underordning.