3. søndag efter påske, anden prædiken (1 Kor 15,20–28)

En anden prædiken over epistlen på 3. søndag efter påske, 1 Kor 15,20–28

Til læseren

Vi har indtil nu ikke villet kassere de almindelige søndagsepistler, sådan som man plejer at læse dem, især fordi nogle af dem er smukke og nyttige. Man kunne dog godt have haft et andet udvalg og en anden ordning af dem; for blandt andet er også Sankt Jakobs epistler kastet ind på de to følgende søndage af dem, som har fordelt epistlerne sådan og kun har set på, at man skulle tage noget fra hver apostel, og som har regnet og sat Sankt Jakobs blandt de fornemste, skønt den ikke er apostlens og langtfra kan sammenlignes med de andre apostles. Men det ville være bedre, om man gav denne tid dens ret og mellem påske og pinse, som det sig hør og bør, flittigt drev artiklen både om Kristi opstandelse og om vores, det vil sige alle de dødes, til folks undervisning og trøst, ud fra apostlenes prædikener; sådan som hele det 15. kapitel i Sankt Paulus’ første brev til korintherne, der fra ende til anden handler om de dødes opstandelse. Derfor vil vi fremover lægge dette kapitel på denne og de følgende søndage, sådan som vi agter at holde det, så de, der vil, også kan bruge det på den måde. Dog skal det ikke være forment dem, som endelig vil beholde den gamle, tidligere ordning.

Men da hele det 15. kapitel i Første Korintherbrev er udlagt rigeligt og udførligt i særlige prædikener, overlader vi det til enhver at læse det der.