📚 Luthers fortaler til Bibelen · Martin Luther, 1545
Fortale til Hebræerbrevet
📚 Åbn i Studiebiblioteket Indhold
Hebræerbrevet, Jakobsbrevet, Judasbrevet og Johannes' Åbenbaring hørte tidligere ikke med til Det Nye Testamentes kanon
Hidtil har vi haft Det Nye Testamentes rette, sikre hovedbøger. Men de fire, der følger nu, har tidligere haft en anden anseelse.
1. Hebræerbrevet er ikke skrevet af Paulus eller af en anden apostel
Først: At dette brev til hebræerne hverken er skrevet af Sankt Paulus eller af nogen anden apostel, fremgår af, at der i kapitel 2 står: «Denne lære er kommet til os og er blevet hos os gennem dem, som selv har hørt det af Herren.» Dermed bliver det klart, at han taler om apostlene som en discipel, til hvem denne lære er kommet fra apostlene, måske længe efter. For Sankt Paulus bevidner eftertrykkeligt i Gal 1, at han ikke har sit evangelium fra noget menneske eller gennem mennesker, men fra Gud selv.
2. Noget af brevets indhold strider mod evangelierne og Paulus' lære
Desuden rummer brevet en hård knude: I kapitel 6 og 10 nægter og afslår det ligefrem syndere omvendelse efter dåben. Og i kapitel 12 siger det, at Esau søgte omvendelse og dog ikke fandt den. Det ser, sådan som det lyder, ud til at stride mod alle evangelierne og Sankt Paulus' breve. Og selv om man godt kan lave en forklaring på det, så lyder ordene dog så klart, at jeg ikke ved, om det er nok.
3. Brevet ser ud til at være sat sammen af forskellige kilder
Jeg synes, det er et brev, der er sat sammen af mange stykker og ikke behandler ét emne i ordnet rækkefølge.
4. Det særlige ved brevet er dets mesterlige udlægning af Det Gamle Testamentes skrifter
Hvordan det end forholder sig med alt dette, så er det dog et udsøgt, fint brev, der mesterligt og grundigt ud fra Skriften taler om Kristi præstedømme og desuden udlægger Det Gamle Testamente fint og rigt. Det er tydeligt, at det stammer fra en fremragende, lærd mand, som har været apostlenes discipel, har lært meget af dem, er meget erfaren i troen og øvet i Skriften. Og selv om han ikke lægger troens grundvold, sådan som han selv vidner i kapitel 6 – det er apostlenes embede –, så bygger han dog fint videre på den med guld, sølv og ædelsten, sådan som Sankt Paulus siger i 1 Kor 3. Derfor skal det ikke hindre os, at der måske hist og her er blandet træ, strå eller hø ind imellem; vi skal tage imod en så fin lære med al ære. Blot kan man ikke i alle ting sætte det lige med de apostolske breve.
5. Den ukendte forfatter tilskynder til at læse Det Gamle Testamentes skrifter ud fra den kristne lære
Hvem der har skrevet det, vides ikke, og det vil nok også forblive ukendt endnu et stykke tid. Det betyder heller ikke noget. Man skal lade sig nøje med læren, som han så fast grundlægger ud fra og i Skriften, og hvormed han samtidig viser et rigtig godt greb og en god målestok for, hvordan man skal læse og behandle Skriften.
Luthers fortaler til Bibelen (Martin Luther, 1545) er oversat fra tysk til dansk med AI og derefter gennemgået af en uafhængig korrekturlæsning for både korrekthed og sprog. Kilde: Biblia 1545 (public domain), tekst fra stilkunst.de. Værket er fra sin egen tid – nogle oplysninger og synspunkter kan være forældede.