📚 Luthers fortaler til Bibelen · Martin Luther, 1545
Fortale til Judits Bog
📚 Åbn i Studiebiblioteket Indhold
Judits Bog beretter ikke om historiske begivenheder
Hvis man kunne bevise Judits historie ud fra pålidelige og sikre historiske kilder, ville det være en ædel og fin bog, som med rette også burde stå i Bibelen. Men den lader sig vanskeligt forene med historien i Den Hellige Skrift, især med Jeremias og Ezra. De viser, hvordan Jerusalem og hele landet var ødelagt og siden med nød og næppe blev genopbygget på det tidspunkt, da perserne havde verdensherredømmet og besad alle landene rundt omkring.
Modsat skriver denne bog i første kapitel, at kong Nebukadnesar af Babylon først da gik i gang med at erobre disse lande, og den giver det indtryk, at denne historie skete før jødernes fangenskab og før persernes verdensherredømme. Omvendt siger Filon, at den skete efter jødernes tilbagevenden og hjemrejse fra Babylon under kong Ahasverus, på en tid, hvor jøderne hverken havde genopbygget templet eller Jerusalem eller havde noget styre. Så fejlen og tvivlen består, både hvad angår tidspunkterne og navnene, så jeg ikke kan få det til at hænge sammen nogen steder.
Fejl i tidsangivelsen.
Nogle teologer ser Judits Bog som et digt om jødernes lykke og sejr
Nogle mener, at det ikke er en historie, men et smukt, åndeligt digt af en hellig mand, fyldt af Ånden, som dermed ville male et billede af hele det jødiske folks lykke og sejr over alle dets fjender, sådan som Gud altid underfuldt har givet dem. Sådan digter og synger Salomo også i sin Højsang om en brud og mener dog dermed ikke nogen enkelt person eller historie, men hele Israels folk. Og sådan maler Sankt Johannes i Åbenbaringen og Daniel mange billeder og dyr og mener dog dermed ikke sådanne personer, men hele den kristne kirke og kongeriger. Og sådan bruger Kristus, vor Herre, selv gerne lignelser og den slags digtning i evangeliet og sammenligner Himmeriget med ti jomfruer, desuden med en købmand og perler, en bagerkone, et sennepsfrø, ligeledes med fiskerne og garnene, ligeledes med hyrden og fårene, og så videre.
Salomos Højsang.
Åbenbaringen
til Johannes.
Lignelser i evangeliet.
Luther støtter tanken om, at bogen er digtning
Den opfattelse synes jeg rigtig godt om. Og jeg tror, at digteren bevidst og med omhu har sat fejlen i tidsangivelsen og navnene ind for at minde læseren om, at han skulle opfatte og forstå det som et sådant åndeligt, helligt digt.
Navnene er billeder inden for den fortalte historie
Judit.
Holofernes.
Betulia.
Og hertil passer navnene overordentlig fint. For Judit betyder Judæa, det vil sige det jødiske folk, som er en kysk, hellig enke. Det vil sige: Guds folk er altid en forladt enke, men dog kysk og hellig, og det forbliver rent og helligt i Guds ord og den rette tro, spæger sig og beder. Holofernes betyder Prophanus dux vel gubernator [latin: «vanhellig fører eller hersker»], en hedensk, ugudelig eller ukristelig herre eller fyrste; det er alle det jødiske folks fjender. Betulia (en by, som heller ikke kendes nogen steder fra) betyder en jomfru. Det viser, at de troende, fromme jøder på den tid var den rene jomfru, uden al afgudsdyrkelse og vantro, sådan som de kaldes hos Esajas og Jeremias. Derfor forblev de også uovervindelige, selv om de var i nød.
Hvorfor bogen blev skrevet, og hvorfor Luther anbefaler at læse den
Og det kan godt være, at de har opført dette digt som et skuespil, ligesom man hos os opfører lidelseshistorien og andre helgeners historie. Dermed ville de lære deres folk og de unge, som i et fælles billede eller spil, at stole på Gud, være fromme og håbe på al hjælp og trøst fra Gud i al nød og mod alle fjender osv. Derfor er den en fin, god, hellig og nyttig bog, som det er godt for os kristne at læse. For de ord, som personerne siger her, skal man forstå, som om en åndelig, hellig digter eller profet siger dem ved Helligånden, en som fremstiller sådanne personer i sit spil og prædiker for os gennem dem. Og sådan hører Filons Visdom [Visdommens Bog, som man dengang ofte tilskrev Filon] til denne bog, for den skælder tyrannerne ud og lovpriser Guds hjælp, som han viser sit folk osv. Den er som en sang til dette spil og kan godt kaldes et alment eksempel på samme bog.
Luthers fortaler til Bibelen (Martin Luther, 1545) er oversat fra tysk til dansk med AI og derefter gennemgået af en uafhængig korrekturlæsning for både korrekthed og sprog. Kilde: Biblia 1545 (public domain), tekst fra stilkunst.de. Værket er fra sin egen tid – nogle oplysninger og synspunkter kan være forældede.