Fortale til profeten Malakias

profeten Malakias.

Malakias var den sidste profet i Israel

Om denne Malakias mener hebræerne, at han var Ezra. Det lader vi være, som det er, for vi kan ikke vide noget sikkert om ham. Bortset fra det, så vidt man kan slutte af hans profeti, levede han ikke længe før Kristi fødsel og har bestemt været den sidste profet. For han siger jo i kapitel 2, at Kristus, Herren, snart skal komme.

Malakias profeterer om Kristus og evangeliet

Han er en fin profet, der har smukke ord om Kristus og om evangeliet, som han kalder et rent offer i hele verden. For gennem evangeliet bliver Guds nåde lovprist, og det er det rette, rene takoffer. Desuden profeterer han om Johannes Døberens komme, sådan som Kristus selv tyder det i Matt 11, hvor han kalder Johannes sin engel og Elias, som Malakias skriver om.

Det rette, rene takoffer.

Malakias prædiker mod gerrighed

*2) Derudover skælder han også sit folk hårdt ud, fordi de ikke gav præsterne deres tiende og andre afgifter. Og når de endelig gav, gav de det med al mulig utroskab, for eksempel syge, udugelige får. Og det, de ikke selv ville have, måtte være godt nok til de fattige præster og prædikanter. Sådan plejer det jo at gå: Hvor der er Guds rette ord og tro prædikanter, må de lide sult og nød, mens de falske lærere altid har overflod. Dog bliver præsterne også skældt ud for sådanne ofre, fordi de tog imod dem og ofrede dem. Det gjorde den kære grådighed.

Tro prædikanter må lide sult, de falske har overflod.

Men Gud viser her, at det mishager ham meget, og han kalder en sådan utroskab og ondskab for en hån, der rammer ham selv. Derfor truer han dem også med, at han vil forlade dem og tage hedningerne til sig som sit folk.

Malakias bekæmper præster, der misbruger deres embede

Dernæst skælder han især præsterne ud, fordi de forfalskede Guds ord og underviste troløst og dermed forførte mange. Og de misbrugte deres præsteembede ved ikke at irettesætte dem, der ofrede udugelige ting eller på anden måde ikke var fromme, men tværtimod roste dem og erklærede dem for fromme, bare for at få ofre og fordele fra dem. Sådan har grådigheden og bekymringen for maven altid gjort skade på Guds ord og gudstjeneste og altid gjort prædikanter til hyklere.

Malakias vender sig mod undertrykkelse og foragt i ægteskabet

Han skælder dem også ud for at gøre deres hustruer bedrøvede og foragte dem og derved også gøre deres ofre og gudstjeneste urene. For i Moseloven var det forbudt at ofre Gud sørgeofre, og de, der sørgede, måtte hverken ofre eller spise af ofrene. Det var nu dem, der gjorde deres hustruer bedrøvede og fik dem til at græde, der var skyld i det. Og de ville undskylde sig med Abrahams eksempel, han som måtte jage sin Hagar bort og bedrøve hende. Men han gjorde det ikke af egenrådighed, ligesom han heller ikke havde taget hende til hustru af lyst til noget nyt.