Kapitel 3

3. Dernæst tror jeg, at du især vil høre, hvorfor de ikke dyrker Gud på samme måde som jøderne. [2] Når jøderne holder sig fra den dyrkelse, der netop er omtalt, gør de ret i at ville ære én Gud over alle ting og anse ham for Herre; men når de bringer ham denne dyrkelse på samme måde som de førnævnte, tager de fejl. [3] For det, som grækerne viser deres tåbelighed ved at bringe til de følelsesløse og døve ting, det burde disse, når de regner med at give det til Gud, som om han trængte til det, med rette snarere anse for dårskab end for gudsfrygt. [4] For han, som har skabt himlen og jorden og alt, hvad der er i dem (ApG 14,15), og som giver os alle, hvad vi trænger til, kan ikke selv trænge til noget af det, som han selv giver dem, der mener, at de giver ham det. [5] Men de, der mener at bringe ham ofre med blod og offerrøg og brændofre og ære ham med disse æresbevisninger, synes mig slet ikke at være forskellige fra dem, der viser de døve ting den samme iver: de ene giver til dem, der ikke kan tage imod æren, de andre mener at give til ham, der ikke trænger til noget.