Kapitel 4

4. Men deres ængstelighed med maden, deres overtro med sabbatterne, deres praleri med omskærelsen og deres forstillelse med faste og nymåne, som er latterlige og ikke et ord værd – det tror jeg ikke, du behøver at lære af mig. [2] For at tage imod nogle af de ting, Gud har skabt til menneskenes brug, som var de skabt godt, men afvise andre som unyttige og overflødige – hvordan kan det være andet end uret? [3] Og at lyve om Gud, som om han forbød at gøre noget godt på sabbatsdagen – hvordan kan det være andet end ugudeligt? [4] Og at prale af kødets beskæring som et vidnesbyrd om udvælgelse, som om de derfor var særligt elsket af Gud – hvordan kan det andet end fortjene hån? [5] Og at de holder øje med stjernerne og månen for at iagttage måneder og dage og deler Guds ordninger og årstidernes skiften op efter deres egne indfald, nogle til fester, andre til sorg – hvem vil anse det for et bevis på gudsfrygt og ikke langt snarere på tåbelighed? [6] At de kristne altså med rette holder sig borte fra den almindelige tankeløshed og vildfarelse og fra jødernes geskæftighed og praleri, det mener jeg, du nu har lært tilstrækkeligt; men hemmeligheden ved deres egen gudsfrygt skal du ikke vente at kunne lære af et menneske.