Kapitel 8

8. For hvilket menneske vidste overhovedet, hvad Gud er, før han kom? [2] Eller tager du imod den tomme og tåbelige snak fra de troværdige filosoffer? Nogle af dem sagde, at Gud er ild (det, de selv skal gå til, det kalder de Gud), andre vand, andre et andet af de elementer, som Gud har skabt. [3] Men hvis én af disse påstande kunne godtages, kunne hver eneste af de øvrige skabninger på samme måde erklæres for Gud. [4] Nej, det er gøgl og vildfarelse fra bedragere. [5] Intet menneske har set ham eller kendt ham (Joh 1,18), men han har selv åbenbaret sig. [6] Og han har åbenbaret sig ved troen; kun ved den er det givet os at se Gud. [7] For Gud, Herren og skaberen af alle ting, som har skabt alt og ordnet det, hvert på sin plads, var ikke blot menneskekærlig, men også langmodig. [8] Ja, sådan var han altid, og sådan er han og vil han være: venlig og god og fri for vrede og sand, og han alene er god. [9] Men han udtænkte en stor og uudsigelig plan, og den meddelte han alene til sin Søn. [10] Så længe han holdt sit vise råd skjult som en hemmelighed og vogtede over det, syntes han at være ligeglad med os og ikke at bekymre sig om os. [11] Men da han ved sin elskede Søn åbenbarede og gjorde kendt, hvad der var beredt fra begyndelsen, gav han os alt på én gang: både at få del i hans velgerninger og at se og forstå dem. Hvem af os ville nogensinde have ventet det?