Kapitel 7

7. For det er, som jeg sagde, ikke en jordisk opfindelse, der er overgivet til dem, og det er ikke en dødelig tanke, de finder det værd at vogte så omhyggeligt; de har heller ikke fået betroet forvaltningen af menneskelige mysterier. [2] Nej, i sandhed: han selv, den almægtige Gud, som har skabt alt, og som er usynlig, han har fra himlene plantet sandheden og det hellige, ufattelige Ord hos menneskene og grundfæstet det i deres hjerter. Han gjorde det ikke, som man kunne tænke sig, ved at sende menneskene en eller anden tjener eller en engel eller en fyrste eller en af dem, der styrer de jordiske ting, eller en af dem, der har fået betroet forvaltningen i himlene; men han sendte selve universets kunstner og skaber, ved hvem han skabte himlene, ved hvem han lukkede havet inde inden for dets egne grænser, hvis hemmeligheder alle elementerne trofast vogter, af hvem solen har fået målene for dagens løb, som den skal holde, hvem månen adlyder, når han befaler den at skinne om natten, hvem stjernerne adlyder, idet de følger månens løb, ved hvem alt er ordnet og afgrænset og underlagt: himlene og hvad der er i himlene, jorden og hvad der er på jorden, havet og hvad der er i havet, ild, luft, afgrund, det, der er i det høje, det, der er i dybet, og det, der er midt imellem – ham sendte han til dem. [3] Mon nu, som et menneske kunne tænke sig, for at herske med vold og indjage frygt og rædsel? [4] Slet ikke! Nej, i mildhed og sagtmodighed sendte han ham, som en konge, der sender sin søn, som selv er konge; han sendte ham som Gud, han sendte ham som menneske til mennesker, han sendte ham for at frelse, for at overbevise, ikke for at tvinge, for tvang hører ikke Gud til. [5] Han sendte ham for at kalde, ikke for at forfølge; han sendte ham, fordi han elskede, ikke for at dømme. [6] For han vil sende ham som dommer; og hvem kan bestå, når han kommer (Mal 3,2)?... [Her er et hul i håndskriftet.] [7] .. at de kastes for de vilde dyr, for at de skal fornægte Herren, og ikke bliver overvundet? [8] Ser du ikke, at jo flere der bliver straffet, desto flere andre kommer der til? [9] Det ligner ikke et menneskes værk; det er Guds kraft; det er beviser på hans nærvær.