Kapitel 10

10. Hvis også du længes efter denne tro og først får kendskab til Faderen... [Her er et hul i håndskriftet.] [2] For Gud har elsket menneskene; for deres skyld skabte han verden, dem underlagde han alt på jorden, dem gav han fornuft, dem forstand, dem alene tillod han at se op mod sig, dem formede han efter sit eget billede (1 Mos 1,27), til dem sendte han sin enbårne Søn (1 Joh 4,9), dem har han lovet riget i himlen, og han vil give det til dem, der har elsket ham. [3] Og når du har lært ham at kende, hvilken glæde tror du så, du vil blive fyldt af? Eller hvor højt vil du da ikke elske ham, som har elsket dig først (1 Joh 4,19)? [4] Og når du elsker ham, vil du efterligne hans godhed. Og undre dig ikke over, at et menneske kan blive Guds efterligner: det kan han, når Gud vil det. [5] For lykke består ikke i at herske over sin næste eller i at ville have mere end de svagere eller i at være rig og bruge magt mod dem, der står under én, og ingen kan efterligne Gud ved den slags; nej, det er fremmed for hans storhed. [6] Men den, der tager sin næstes byrde på sig (Gal 6,2), den, der i det, hvor han er bedre stillet, vil gøre godt mod en anden, som er ringere stillet, den, der giver dem, der trænger, af det, han har fået af Gud, og således bliver en gud for dem, der modtager det – han er en efterligner af Gud. [7] Da vil du, mens du lever på jorden, se, at Gud regerer i himlene; da vil du begynde at tale om Guds hemmeligheder; da vil du både elske og beundre dem, der bliver straffet, fordi de ikke vil fornægte Gud; da vil du dømme verdens bedrag og vildfarelse, når du forstår det sande liv i himlen, når du foragter det, der her synes at være død, når du frygter den virkelige død, som er forbeholdt dem, der skal dømmes til den evige ild (Matt 25,41), som skal straffe dem, der overgives til den, indtil enden. [8] Da vil du beundre og prise dem salige, som for retfærdighedens skyld udholder den timelige ild, når du forstår den anden ild.