Til filadelfierne

Ignatius, som også kaldes Gudbærer, til Gud Faders og Herren Jesu Kristi kirke i Filadelfia i Asien, som har fundet barmhjertighed og er grundfæstet i Guds enighed, og som jubler uden at vakle over vor Herres lidelse og i al barmhjertighed er fuldt forvisset om hans opstandelse. Den hilser jeg i Jesu Kristi blod; den er evig og blivende glæde – særlig hvis de er ét med biskoppen og de ældste (presbyterne), der er med ham, og med diakonerne, der er indsat efter Jesu Kristi sind, og som han efter sin egen vilje har styrket og befæstet ved sin hellige Ånd.

1. Om denne biskop ved jeg, at han har fået den tjeneste, som gælder fællesskabet, hverken af sig selv eller gennem mennesker eller af forfængelighed, men i Gud Faders og Herren Jesu Kristi kærlighed. Jeg er slået af beundring over hans mildhed: Når han tier, formår han mere end dem, der taler tomme ord. [2] For han er stemt efter budene som en citer efter strengene. Derfor priser min sjæl hans sindelag mod Gud salig, for jeg har erkendt, at det er dydigt og fuldkomment – hans urokkelighed og hans fravær af vrede i al den levende Guds mildhed.

2. I, børn af sandhedens lys, fly derfor splittelse og falsk lære. Hvor hyrden er, dér skal I følge efter som får. [2] For mange ulve, der ser troværdige ud, fører dem med onde lyster bort som fanger, dem der løber Guds løb. Men i jeres enhed vil de ikke finde plads.

3. Hold jer fra de onde urter, som Jesus Kristus ikke dyrker, for de er ikke Faderens plantning. Ikke at jeg har fundet splittelse hos jer, men tværtimod en udrensning. [2] For alle, der hører Gud og Jesus Kristus til, de er med biskoppen. Luthersk note: Ignatius gør her fællesskabet med biskoppen til kendetegnet på at høre Gud til. Efter luthersk lære er kirkens kendetegn, at evangeliet prædikes rent og sakramenterne forvaltes ret (CA VII), og forskellen mellem biskop og præst er af menneskelig ordning (Traktaten om pavens magt 63). Og alle, der omvender sig og kommer til kirkens enhed, skal også høre Gud til, så de lever efter Jesus Kristus. [3] Far ikke vild, mine brødre. Hvis nogen følger en, der skaber splittelse, skal han ikke arve Guds rige (1 Kor 6,9–10). Hvis nogen vandrer i en fremmed lære, har han ikke del i lidelsen.

4. Gør jer derfor umage for at holde én nadver (taksigelse). For der er ét Herren Jesu Kristi kød og ét bæger til forening med hans blod, ét alter, ligesom der er én biskop sammen med de ældste og diakonerne, mine medtjenere – så I gør alt, hvad I gør, efter Guds vilje. Luthersk note: Ignatius knytter her den ene nadver til den ene biskop og hans ældste. Luthersk lære ærer prædikeembedet som Guds indstiftelse, men sakramenternes kraft hænger ikke på biskoppen: de er virksomme for Kristi indstiftelses og ords skyld, og kirkens enhed består i, at evangeliet prædikes rent og sakramenterne forvaltes ret (CA VII–VIII; De Schmalkaldiske Artikler III,10; Traktaten om pavens magt).

5. Mine brødre, jeg strømmer helt over af kærlighed til jer, og med overstrømmende glæde søger jeg at styrke jer – dog ikke jeg, men Jesus Kristus. Som fange i ham er jeg så meget mere bange, fordi jeg endnu ikke er fuldendt. Men jeres bøn til Gud vil fuldende mig, så jeg kan nå den lod, som jeg i barmhjertighed har fået, idet jeg tager min tilflugt til evangeliet som til Jesu kød og til apostlene som til kirkens ældsteråd. [2] Også profeterne elsker vi, fordi også de forkyndte med henblik på evangeliet og håbede på ham og ventede på ham. Ved at tro på ham blev de også frelst, idet de var i Jesu Kristi enhed, hellige, der er værdige til kærlighed og beundring, som Jesus Kristus har givet vidnesbyrd, og som er regnet med i evangeliet om det fælles håb.

6. Men hvis nogen udlægger jødedom for jer, så hør ikke på ham. For det er bedre at høre kristendom af en mand, der er omskåret, end jødedom af en uomskåret. Men taler ingen af dem om Jesus Kristus, er de for mig gravsten og grave for døde, hvorpå der kun står menneskenavne skrevet. [2] Fly derfor denne verdens fyrstes onde kunstgreb og rænker, så I ikke bliver trykket af hans tanker og svækkes i kærligheden. Kom alle sammen med et udelt hjerte. [3] Jeg takker min Gud for, at jeg har god samvittighed over for jer, og ingen kan rose sig af, hverken i det skjulte eller åbenlyst, at jeg har ligget nogen til byrde i småt eller stort. Og for alle, som jeg talte til, beder jeg om, at de ikke må få det til et vidnesbyrd imod sig.

7. For selv om nogle ville føre mig vild efter kødet, så føres Ånden ikke vild, for den er fra Gud. Den ved, hvorfra den kommer, og hvor den går hen (Joh 3,8), og den afslører det skjulte. Jeg råbte, mens jeg var hos jer, jeg talte med høj røst, med Guds røst: «Hold jer til biskoppen og de ældste og diakonerne!» [2] Nogle havde mistanke om, at jeg sagde dette, fordi jeg på forhånd kendte til nogles splittelse. Men han, for hvis skyld jeg er i lænker, er mit vidne på, at jeg ikke vidste det fra noget menneske af kød og blod. Det var Ånden, der forkyndte og sagde: «Gør intet uden biskoppen. Bevar jeres kød som Guds tempel. Elsk enheden. Fly splittelserne. Bliv efterlignere af Jesus Kristus, ligesom han er det af sin Fader.» Luthersk note: Også her gælder det, at evangeliets embede er Kristi indstiftelse, men biskoppens embede som et særligt embede over præsterne er af menneskelig ordning, ikke en betingelse for, at Ordet og sakramenterne er gyldige (Traktaten om pavens magt).

8. Jeg gjorde altså mit, som et menneske, der er sat til enhed. Men hvor der er splittelse og vrede, dér bor Gud ikke. Herren tilgiver alle, der omvender sig, hvis de i deres omvendelse vender tilbage til Guds enhed og til biskoppens råd. Luthersk note: Syndernes forladelse gives af nåde for Kristi skyld ved troen, ikke på betingelse af at slutte sig til en bestemt biskop (CA IV; Apologien IV). Jeg tror på Jesu Kristi nåde, at han vil løse jer fra enhver lænke. [2] Jeg formaner jer til ikke at gøre noget af strid, men efter det, I har lært af Kristus. For jeg hørte nogle sige: «Hvis jeg ikke finder det i de gamle skrifter, tror jeg det ikke i evangeliet.» Og da jeg sagde til dem: «Der står skrevet», svarede de mig: «Det er netop spørgsmålet.» [De «gamle skrifter» (græsk: arkiverne) er her Det Gamle Testamente.] Men for mig er Jesus Kristus de gamle skrifter; de urørlige skrifter er hans kors og hans død og hans opstandelse og troen ved ham. I dem vil jeg ved jeres bøn blive retfærdiggjort.

9. Præsterne var også gode, men bedre er ypperstepræsten, som har fået det allerhelligste betroet; han alene har fået Guds skjulte ting betroet. Han er selv døren til Faderen, som Abraham og Isak og Jakob og profeterne og apostlene og kirken går ind ad. Alt dette fører til Guds enhed. [2] Men evangeliet har noget særligt: vor Frelsers, Herren Jesu Kristi, komme, hans lidelse og opstandelse. For de elskede profeter forkyndte med henblik på ham; men evangeliet er uforgængelighedens fuldendelse. Alt sammen er godt, hvis I tror i kærlighed.

10. Det er blevet meddelt mig, at kirken i Antiokia i Syrien har fred, som svar på jeres bøn og den inderlige medfølelse, I har i Kristus Jesus. Derfor sømmer det sig for jer som Guds kirke at vælge en diakon, der kan rejse derhen som Guds sendebud og glæde sig sammen med dem, når de er forsamlet, og prise navnet. [2] Salig i Jesus Kristus er den, der bliver fundet værdig til en sådan tjeneste; og I selv skal blive æret. Når I vil det, er det ikke umuligt for jer for Guds navns skyld, ligesom også de nærmeste kirker har sendt biskopper, og andre har sendt ældste og diakoner.

11. Hvad angår Filon, diakonen fra Kilikien, en mand med et godt vidnesbyrd, som også nu tjener mig i Guds ord sammen med Rheus Agathopus, en udvalgt mand, der har sagt farvel til dette liv og følger mig fra Syrien – de vidner også godt om jer, og jeg takker Gud for jer, fordi I har taget imod dem, ligesom Herren har taget imod jer. Men måtte de, der behandlede dem uden ære, blive forløst ved Jesu Kristi nåde. [2] Kærligheden fra brødrene i Troas hilser jer. Derfra skriver jeg også til jer ved Burrus, som efeserne og smyrnæerne sendte med mig for at vise mig ære. Herren Jesus Kristus vil ære dem; på ham håber de med kød, sjæl og ånd, i tro, kærlighed og enighed. Lev vel i Kristus Jesus, vort fælles håb.