Kapitel 7

7. De tog så den unge slave med sig, og på forberedelsesdagen (fredag) ved aftensmadstid drog politisoldater og ryttere ud med deres sædvanlige våben, som skulle de ud efter en røver (Matt 26,55). Sent på aftenen nåede de frem og fandt ham liggende i et loftsværelse. Også derfra kunne han være gået videre til et andet sted, men han ville ikke og sagde: «Ske Guds vilje» (ApG 21,14). [2] Da han hørte, at de var kommet, gik han ned og talte med dem, og de, der var til stede, undrede sig over hans alder og hans ro og over, at man gjorde sig så stor umage for at gribe en så gammel mand. Straks gav han ordre til, at der på den time skulle sættes mad og drikke frem for dem, så meget de ville, og han bad dem om at give ham en time, så han uforstyrret kunne bede. [3] Det tillod de, og han stod og bad, så fuld af Guds nåde, at han i to timer ikke kunne tie. De, der hørte ham, blev slået af forundring, og mange angrede, at de var draget ud mod en så gudhengiven gammel mand.