Kapitel 9

9. Da Polykarp gik ind på stadion, lød der en røst fra himlen: «Vær stærk, Polykarp, og stå fast som en mand!» Ingen så den, der talte, men de af vore egne, der var til stede, hørte røsten. Da han så blev ført frem, blev der stor larm, da man hørte, at Polykarp var blevet grebet. [2] Da han var ført frem, spurgte prokonsulen ham, om han var Polykarp. Han sagde ja, og prokonsulen prøvede at få ham til at fornægte og sagde: «Tag hensyn til din alder», og andet i samme stil, som de plejer at sige: «Sværg ved kejserens lykke, skift sind, sig: ’Bort med de gudløse!’» Men Polykarp så med alvorligt ansigt ud over hele mængden af lovløse hedninger på stadion, viftede med hånden mod dem, sukkede, så op mod himlen og sagde: «Bort med de gudløse!» [De kristne blev kaldt gudløse, fordi de ikke dyrkede de hedenske guder; Polykarp vender råbet mod hedningerne.] [3] Men da prokonsulen trængte ind på ham og sagde: «Sværg, så løslader jeg dig. Spot Kristus!», sagde Polykarp: «I seksogfirs år har jeg tjent ham, og han har aldrig gjort mig uret. Hvordan kan jeg så spotte min konge, som har frelst mig?»