Kapitel 14

14. De naglede ham altså ikke fast, men bandt ham. Han lagde hænderne på ryggen og blev bundet som en udsøgt vædder fra en stor hjord, udtaget til offer, et brændoffer, beredt og velbehageligt for Gud. Han så op mod himlen og sagde: «Herre, Gud, du Almægtige, Fader til din elskede og velsignede Søn, Jesus Kristus, ved hvem vi har fået kendskab til dig, du Gud for engle og magter og hele skabningen og for hele slægten af retfærdige, som lever for dit ansigt: [2] Jeg lovpriser dig, fordi du har agtet mig værdig til denne dag og time, så jeg blandt martyrernes tal kan få del i din Kristi bæger (Mark 10,38) til opstandelse til evigt liv for både sjæl og legeme i Helligåndens uforgængelighed. Gid jeg blandt dem i dag må blive taget imod for dit ansigt som et fedt og velbehageligt offer, sådan som du, den sanddru og sande Gud, har beredt det i forvejen, åbenbaret det i forvejen og nu fuldbyrdet det. [3] Derfor priser jeg dig også for alt, jeg lovpriser dig, jeg ærer dig ved den evige og himmelske ypperstepræst, Jesus Kristus, din elskede Søn. Ved ham være dig ære sammen med ham og Helligånden både nu og i de kommende tider. Amen.»