Kapitel 16

16. Da de lovløse til sidst så, at hans legeme ikke kunne fortæres af ilden, befalede de en konfektor [Den, der på stadion skulle gøre det af med sårede dyr og kæmpere.] at gå hen og støde en dolk i ham. Da han gjorde det, kom der en due [Mange udgivere mener, at «en due» er en senere tilføjelse eller en fejl i overleveringen; Eusebius har den ikke med (Kirkehistorie IV,15).] og så meget blod ud, at ilden blev slukket, og hele mængden undrede sig over, at der var så stor forskel på de vantro og de udvalgte. [2] En af dem var også denne højst forunderlige martyr, Polykarp, der i vores tid var en apostolisk og profetisk lærer, biskop for den almindelige kirke i Smyrna. For hvert ord, han lod gå ud af sin mund, er gået i opfyldelse og vil gå i opfyldelse.