Kapitel 11

11. Jeg er meget bedrøvet over Valens, som engang blev ældste (presbyter) hos jer, fordi han slet ikke forstår det embede, der blev givet ham. Jeg formaner jer derfor til at holde jer fra pengebegær og være rene og sanddru. Hold jer fra alt ondt. [2] Men den, der ikke kan styre sig selv i disse ting, hvordan kan han så prædike det for en anden? Hvis nogen ikke holder sig fra pengebegær, vil han blive besmittet af afgudsdyrkelse og dømt som en af hedningerne, som ikke kender Herrens dom. Eller ved vi ikke, at de hellige skal dømme verden (1 Kor 6,2), sådan som Paulus lærer? [3] Men jeg har ikke mærket eller hørt noget sådant hos jer, som den salige Paulus arbejdede blandt, og som står i begyndelsen af hans brev. [Den latinske tekst er dunkel her; meningen er formentlig, at Paulus roser filipperne i begyndelsen af sit brev til dem (Fil 1,3–11).] For han roser sig af jer i alle de kirker, som dengang som de eneste kendte Herren; vi kendte ham endnu ikke. [4] Derfor er jeg, brødre, meget bedrøvet over ham og over hans hustru; Herren give dem sand omvendelse. Vær derfor også I besindige i denne sag, og betragt ikke den slags mennesker som fjender (2 Thess 3,15), men kald dem tilbage som syge og vildfarne lemmer, så I kan frelse hele jeres legeme. For når I gør dette, opbygger I jer selv.