Først om børnenes sang og læsning i kirkerne for at vænne dem til Den Hellige Skrift. Her kan vikarerne, som endnu nyder deres præbender, også godt være til stede, men de skal dog lade sig lede af skolemesteren

På hverdage skal børnene efter skik komme i kirken klokken otte eller ni, når det ringer. Når to børn har begyndt antifonen, skal korene skiftevis synge tre ottesangssalmer efter samme antifons tone, eller færre efter sognepræstens skøn, så børnene ikke bebyrdes med alt for megen sang, og dertil én af de 22 dele af salmen Beati immaculati [Sl 119, «Salige er de, hvis vej er ulastelig», som er delt i 22 afsnit] med Gloria Patri osv. Og hver gang den nævnte salme Beati osv. er sunget til ende, skal man én gang synge salmen Quicunque vult salvus esse [Den athanasianske trosbekendelse, «Enhver, som vil blive frelst»] i stedet for den og derefter tage antifonen igen og synge den til ende.

Straks når antifonen er sunget til ende, skal et barn, hvis der ikke prædikes, læse en latinsk læsning (lektie) fra Det Nye Testamente i stedet for kapitlet, som man plejede at læse. Den skal begynde sådan: Lectio sancti Evangelii Matthaei, capite primo [«Læsning af det hellige Matthæusevangelium, første kapitel»], og slutte, som læsningerne af profeterne plejede at slutte. Hvis man vil, kan et andet barn også læse en, ja også et tredje, hvis man finder det godt; men så skal den tredje læsning være på dansk og gengive det samme, som de to andre læste på latin.

Efter denne læsning kan de begynde en dansk sang eller Benedictus [Zakarias' lovsang, Luk 1,68–79] med en antifon, hvis de vil. Derefter skal børnene falde på knæ og synge Kyrie eleison, Christe eleison, Kyrie eleison [«Herre, forbarm dig, Kristus, forbarm dig, Herre, forbarm dig»] og læse Pater noster.

Dernæst skal en af tjenerne sige Ostende nobis, Domine, misericordiam tuam [«Herre, vis os din miskundhed», Sl 85,8] med korets svar og så Dominus vobiscum [«Herren være med jer»] med kollekten.

Til sidst synger børnene Benedicamus Domino [«Lad os love Herren»].

Er der nogle, som af særlige grunde beder om at få nadveren, kan de få den dér eller efter prædikenen, hvis der skal prædikes. Dog skal der være en åbenbar nød, så det ikke ser ud, som om den fælles nadver bliver foragtet.

På de samme hverdage [kilden har «somme» (nogle); da-barth har «samme»] kan man også klokken to eller fire, når det ringer, synge tre eller færre aftensangssalmer efter antifonens tone, dog ikke den del af salmen Beati immaculati.

Videre skal børnene i stedet for kapitlet synge læsninger fra Det Gamle Testamente med den nævnte indledning og slutning, sådan: Lectio libri Geneseos, capite primo [«Læsning af Første Mosebog, første kapitel»] osv. Derefter hverdagens hymne, så en dansk sang eller Magnificat [Marias lovsang, Luk 1,46–55] med en antifon, og så slutter man ligesom om morgenen.

Om aftenen før helligdage og på helligdage til aftensang skal alt gøres på samme måde, men så skal der efter læsningerne synges et responsorium med Gloria Patri, derefter hymnen og efter den Magnificat med en antifon. Til sidst Nunc dimittis [Simeons lovsang, Luk 2,29–32] uden tone, og så slutter det ligesom før.

Til ottesang på søndage og helligdage skal der før prædikenen synges tre salmer eller færre og to dele af Beati immaculati med en antifon. Derefter skal børnene med jævn stemme og uden tone læse katekismen, det vil sige børnelærdommen, højt. Dog skal skolemesteren først synge begyndelsen af hver del for, sådan:

Først: Haec sunt praecepta Domini Dei nostri [«Dette er Herren vor Guds bud»]. Derefter fortsætter børnene langsomt, først ét barn og så et andet: Ego sum Dominus Deus tuus, non habebis deos alienos [«Jeg er Herren din Gud; du må ikke have andre guder»].

II. Skolemesteren: Hi sunt articuli fidei nostrae [«Dette er vor tros artikler»]. Derefter børnene, først ét og så et andet: Credo in Deum Patrem [«Jeg tror på Gud Fader»].

III. Skolemesteren: Haec est oratio dominica [«Dette er Herrens bøn»]. Derefter børnene efter hinanden: Pater noster.

IV. Skolemesteren: Haec est commendatio sacramenti baptismi, qua mandavit Christus, ut in ipsum baptizemur, dicens [«Dette er befalingen om dåbens sakramente, hvormed Kristus befalede, at vi skal døbes til ham, idet han siger»]. Derefter børnene efter hinanden: Ite in universum mundum osv. [«Gå ud i hele verden», Mark 16,15].

V. Skolemesteren: Haec est promissio, usus et donatio clavium Ecclesiae [«Dette er løftet om kirkens nøgler, deres brug og overdragelse»]. Derefter børnene: Ait Jesus: Tu es Petrus, et super hanc petram osv. [«Jesus siger: Du er Peter, og på denne klippe …», Matt 16,18].

VI. Skolemesteren: Haec est institutio sacramenti corporis et sanguinis Domini nostri Jesu Christi [«Dette er indstiftelsen af vor Herre Jesu Kristi legemes og blods sakramente»]. Børnene: Dominus noster Jesus Christus [«Vor Herre Jesus Kristus …», begyndelsen af indstiftelsesordene, 1 Kor 11,23–25].

Efter denne børnelærdom kan børnene, hvis man finder det godt, læse læsningerne. Efter læsningerne kan der synges et responsorium, og børnene kan synge verset med Gloria Patri, derefter Te Deum laudamus [«Dig, Gud, lover vi»], og så slutter man efter skik.

På søndage og helligdage skal alt ved aftensangen gøres ligesom om aftenen før helligdage. Men hvis sangen bliver længere, end det er gavnligt før den prædiken, der skal holdes, skal sognepræsten aftale med skolemesteren, at han forkorter den.

Videre påbyder vi også, at hele gudstjenesten skal holdes på samme måde i domkirker og klostre. De må ikke læse andre tidebønner end de tempore [dem, der hører til kirkeårets tider, ikke helgenfesterne], og de skal omhyggeligt vogte sig for overhovedet at synge noget, som kan stride mod Den Hellige Skrift.

Ja, her skal biskoppen eller superintendenten nøje se til, at intet andet sker, hverken i domkirker eller klostre.

Vi vil lade en særlig ordning for dem skrive ud fra Den Hellige Skrift om, hvordan de skal synge dagens syv tidebønner, og lade den trykke efter denne ordinans, så de kan øve sig i Guds ord ud fra Bibelen.