Hvordan messen i almindelighed skal holdes for folket

Alle andre altermesser afskaffes nemlig helt, og der holdes kun én messe for dem, der vil modtage nadveren. For messen er jo intet andet end brugen af Herrens nadver til at trøste de skrøbelige samvittigheder og til at forkynde Herrens død.

Derfor skal der nu om søndagen holdes en højmesse for dem, der vil modtage nadveren, i de sædvanlige messeklæder, ved et dækket alter, med den sædvanlige kalk og disk og med tændte lys.

Kannikerne, og især de, hvis domkirke ikke er en sognekirke, må holde en søndagsmesse på latin, dog kun hvis der er nogen, som vil modtage nadveren.

Den tavse messe, som kaldes kanon [kilden har «Den tidende Messe», Roskilde-udgaven «den tiende messe», dvs. den del af messen, som præsten læste lydløst], vil vi have, at de helt opgiver, og så må de forkynde Herrens død.

Her skal man være opmærksom på, at Pater noster (Fadervor) og ordene om nadveren (indstiftelsesordene) bliver læst på dansk, både i domkirkerne og i de andre kirker, sådan som det bliver foreskrevet for dem.

Tjeneren, som skal holde messen, skal falde på knæ foran alteret og for sig selv læse Confiteor (syndsbekendelsen).

Han skal også bede for Ordets fremgang, for kongen og for riget, mens folket synger.

Derefter skal han fortsætte messen efter den vedtagne skik, dog sådan at den ikke bliver besmittet med noget ord, der taler om offer eller gerning, sådan som det er sket i pavens kirke med falsk gudsdyrkelse og gudsbespottelse.

Først skal indgangen, som kaldes introitus, synges eller læses – men kun en, der er taget fra Den Hellige Skrift, sådan som de introitusser, der hører til søndagene og Kristi højtidsdage, og som er taget fra Salmernes Bog. Eller man kan i stedet synge nogle danske salmer, især i landsbyerne.

Kyrie eleison (Herre, forbarm dig) synges med forskellige melodier efter kirkeårets tider, sådan som man hidtil har gjort, og med englenes lovsang Gloria in excelsis Deo (Ære være Gud i det højeste), som præsten skal begynde på latin eller på dansk, og som kirken derefter skal synge videre.

Så vender han sig til folket og siger: «Herren være med jer», vender sig så om igen og læser kollekten – alt sammen på dansk – og kun én, medmindre tidens nød kræver mere end én. Og folket skal hver gang svare amen.

Når det er gjort, vender han sig igen til folket og læser epistlen på dansk.

Halleluja, som er en evig lyd i den hellige kirke, skal to børn synge sammen med verset, men uden den lange hale bagefter [den lange tonerække på hallelujaets sidste stavelse].

Derefter må der på det sted, hvor man plejede at synge gradualet, synges en dansk sang, der er taget fra Skriften, eller også et graduale med kun to vers.

Alle sekvenser skal udelades undtagen ved Kristi tre hovedhøjtider: fra jul til kyndelmisse Grates nunc omnes med den tilhørende danske sang «Nu lader os alle takke Gud vor Herre» osv.

Fra påske til pinsedag Victimae paschali laudes med den danske «Krist stod op af døde», og pinsedag Veni Sancte Spiritus med den danske sang «Nu bede vi den Helligånd» osv.

Nu vender han sig til folket igen og læser evangeliet på dansk med denne indledning: «Disse efterfølgende ord …» osv.

Derefter vender han sig igen til alteret og begynder Credo in unum Deum (Jeg tror på én Gud) osv.

Så synges på dansk «Vi tror allesammen på én Gud» osv.

Herefter skal altid den sædvanlige prædiken holdes. Når den er slut, og der er nogen, som vil modtage nadveren, gør tjenerne brød og vin klar efter, hvor mange der skal have nadveren. Så skal de, der skal have nadveren, gå op til alteret, mændene ved højre side og kvinderne ved venstre side.

Når tjeneren så er klar, vender han sig til dem, der vil modtage nadveren, og skal holde en formaning til dem om sakramentet.

Når den er holdt, vender han sig til alteret og skal med høj røst synge på dansk: «Lad os alle bede: Fader vor …» osv., og koret svarer amen.

Straks derefter begynder han testamentets ord (indstiftelsesordene), men under alle omstændigheder på dansk. Straks efter ordene må han på passende vis foretage opløftelsen (elevationen) og imens lade ringe med klokken, som skik er, hvis tjeneren finder det rigtigt.

For på dette punkt skal den kristne frihed bevares, dog sådan at folket forinden bliver mindet om det, så meget som det er nødvendigt. Men heller ikke her må noget ændres uden superintendentens samtykke og befaling.

Når præsten uddeler brødet og kalken, skal han ikke sige noget til dem, der modtager nadveren, eftersom det er blevet sagt højt og tydeligt for alle, da det blev indviet.

Og tjenerne skal omhyggeligt sørge for at kende antallet af dem, der skal have nadveren, så de ikke bliver nødt til at indvie to gange.

Mens folket modtager nadveren, begynder skolemesteren «Jesus Kristus er vor salighed» eller en anden sang af den slags.

Og så snart folket har fået nadveren, skal sangen holde op.

Når det er gjort, vender præsten sig til folket og siger: «Herren være med jer», vender sig så om igen og læser kollekten som en takkebøn, og folket skal svare amen.

Derefter skal han igen vende sig til folket og først sige: «Herren være med jer».

Så skal han velsigne folket med den velsignelse, som står skrevet i 4 Mos 6.

«Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!»

Så skal kirken svare amen.

Og skolemesteren skal begynde en kort salme på dansk, og dermed er det slut.

Imens tager tjeneren messeklæderne af og lægger alle tingene sammen.

Så falder han igen på knæ foran alteret og takker Gud stille for sig selv.

Men når der ikke er nogen, der skal have nadveren, skal sakramentet ikke indvies, for at vi ikke igen skal falde i misbrug af sakramentet ved at bruge det imod Guds befaling. Dog må præsten alligevel fortsætte messen, kun i messeskjorten uden messehagel, ved en bogstol (læsepult) og ikke ved alteret. Han springer så nadverordene over, og efter en sang eller to læser han en kollekt eller to og velsigner til sidst folket, som det er sædvanligt.

Ved Kristi store højtider som jul, påske, pinsedag og Hellig Trefoldigheds søndag skal der i købstæderne synges introitus (det er indgangen til messen) på latin, Gloria in excelsis med de sekvenser, der hører til, og de latinske præfationer, som tjeneren skal begynde med Dominus vobiscum, Sursum corda osv. Derefter Sanctus og så Pater noster med nadverordene, men dem altid på dansk. Til sidst Agnus Dei. Men alt dette bestemmer tjeneren dog selv.