Den bedste måde at befæste sig i sandheden

(Uddrag af et brev)

(Første årgang, 1842)

– I spørger mig, hvilken metode der i disse farlige tider, hvor man anfægter og bestrider selve grundlærdommene i den evangeliske kirke, kan være den bedste til at bevare sig, så man ikke bliver vildledt og tager skade på sin sjæl. Jeg svarer: erfaringsmetoden, det vil sige, at man søger at få erfaring af og glæde ved netop de sandheder, som angribes mest. Det er ikke sandt, siger man, at mennesket er så dybt fordærvet; men når jeg alle dage hos mig selv ser og erfarer, at jeg er gennemfordærvet, at jeg af naturen slet intet godt har, men lutter ondt, at jeg ofte må græde over min elendighed, min kulde over for Jesus, min afmagt, min vantro, min tilbøjelighed til alle synder, så tror jeg ganske bestemt, at i hvert fald jeg er helt fordærvet og en stor synder – det tror jeg, siger jeg, selv om en engel fra himlen kom og sagde mig noget andet. – Man fornægter læren om forsoningen. Når jeg nu i min nød og rådvildhed ikke kan finde trøst, hjælp og ro andre steder end i Jesu sår, «ved hvilke vi blev helbredt», og jeg dér virkelig erfarer forsoning og fred, så lader jeg i hvert fald ingen tage denne min eneste trøst fra mig, men bliver altid ved den tanke: «Vor synd har du båret, og dødens magt slået ned, giv os din fred, o Jesus!» – Man bestrider Jesu Kristi sande guddom; men når jeg har erfaret, at netop denne Jesus Kristus, så snart jeg lærte ham at kende, udrettede i mig, hvad ingen anden end den sande Gud kan gøre, nemlig at han skabte et nyt hjerte i mig osv., så holder jeg fast ved, at han er Gud og ingen anden. – Man vil ikke indrømme, at der er fred og glæde i Helligånden; men når jeg tværtimod selv smager og ser, hvor god Herren er, og får fryd at drikke som af en strøm, så kan jeg være helt rolig og vis på, at noget sådant findes. Når jeg ved et gæstebud finder, at maden smager mig godt, så kan det være mig ligegyldigt, om andre, som ikke spiser med, vil nægte, at jeg spiser; det er nok, at det smager mig. Sådan siger også den store Luther i epistelpostillen, på søndagen efter jul, om «de kainitiske helgener, at fordi de ikke selv tror og smager Ånden, så mener de, at heller ingen anden skal tro og smage sådan». – Kort sagt: Den, som tror på Guds Søn, har vidnesbyrdet i sig (1 Joh 5,10). Dette er den bedste måde at værne sig mod falsk lære på.