«Jeg er en pilgrim»

Jeg er en fremmed, jeg er en pilgrim; / blot en aften, blot en aften bor jeg her. / Hold mig ej tilbage, for jeg vil følge / Guds folk til strid gennem ørk og bølge; / jeg er en fremmed, jeg er en pilgrim; / blot en aften :,: bor jeg her.

Rejsemåltidet tager jeg i hast, / som en jaget, som et ilbud, standser ej. / Jeg står med lænderne omgjordet, / har vandringsstaven i mine hænder; / rejsemåltidet tager jeg i hast, / som et ilbud :,: standser ej.

Lammets blod har mærket min dørstolpe, / mig beseglet, mig beseglet, jeg er hans. / Ej syndens surdej vil jeg mere smage; / på vejen haster jeg, ser ej tilbage. / Lammets blod har mærket min dørstolpe, / mig beseglet :,: jeg er hans.

Lammets måltid glæder mig saligt / som en forsmag, blot en forsmag af hans ro. / Med fødderne skoet, ud af trældomsbåndet, / går jeg for at finde det gode land; / Lammets måltid skal dér glæde mig / i en evig :,: evig ro.

Mod det land skuer mit øje; / evigt stråler, evigt stråler solen dér. / I fremmedlandet er det mørkt og farligt; / dér går jeg vild og snubler snart. / Mod Guds Kana’an skuer mit øje; / evigt stråler :,: solen dér.

Jorden har ej den ro, jeg søger; / nej, jeg længes, nej, jeg længes til Guds stad. / Dér græder ingen, dér ender nøden, / dér bor ej synden, dit når ej døden. / Jorden har ej den ro, jeg søger; / nej, jeg længes :,: til Guds stad.

Kære Hyrde, kun ét jeg beder: / Følg og led mig, følg og led mig altid du! / At jeg altid haster til mødet med Lammet, / indtil jeg hviler i dets skød. / Kære Hyrde, kun ét jeg beder: / Følg og led mig :,: altid du!