Den lyse tanke

Tænk, når engang den tåge er forsvundet, / Det mørke, som indhyller livet her, / Og når den dag for os er oprundet, / Hvor Gud og Lammet evigt solen er!

Tænk da, når troen ikke mere strider med tvivlen, / Men alt er klart og lyst og vist for mig! / Når hjertet ikke mere svider af glødende pile, / Men frelst jeg ser tilbage på livets sti!

Tænk, når hver af jordens gåder er løst for mig, / Hvert ængsteligt «hvorfor», som jeg har grublet over; / Når de skjulte dybder åbner sig / Og jeg får Herrens veje klart at forstå!

Tænk endnu mere, når jeg med forklaret øje / Ser ham, som jeg her troede på / Og bad til og fulgte – tænk, når jeg i det høje / Evigt salig skal stå for hans åsyn!

Den trofaste Frelser, som her fulgte mig, / Tilgav mig alle fejl og trøstede mig, / Men for at prøve mig ofte skjulte sig dybt; / Tænk, når jeg engang skal se ham selv!

Tænk, når jeg engang skal være uden synd, / Helt fri for mit onde kød og Satans list; / Når alle tanker er rene og klare, / Og alle gerninger uden brist!

Ak, tænk engang, når jeg skal kunne være / Så from, som jeg vil, når kun det gode sker; / Ja, når jeg ikke engang behøver at frygte / Blot muligheden for at falde mere!

Tænk, når verden engang ikke mere håner mig, / Og falske brødre ikke mere mistyder mig; / Når ingen fjende træder ind iblandt os, / Men lutter sande venner samles!

Tænk, når jeg engang i himlens gyldne sale / Ret kan prise Guds Lam blandt engle / Og tale med brødre om et evigt liv / Og om det liv, som svandt som en drøm!

Alt dette venter den, som har fundet «Vejen», / For den, som her fandt al salighed i Kristus. / O Gud, det er jo vist? – ikke blot et sagn – / Du har selv sagt det, og du kan ikke lyve.

Guds folk skal engang stå i lange, hvide klæder / Med sejrspalmen foran Lammet, / Når Gud glæder de trætte børn hos sig / Og tørrer hver tåre af deres øjne.

Væk, Jesus, denne tanke i mit hjerte, / Hver gang vejen bliver mig for tung! / Den skal lyst dæmpe hver bitter smerte / Og lokke smilet frem af tårerne.