De skiftende tider

Når den arme jords tid går forbi, / Lever Kristus dog år efter år; / Og hvad frygter vi, hvis han er vor, / I de skiftende tider?

Menneske, har du kun Kristus tilbage, / Har du Gud selv til ven og Far, / «Nok og mere end nok», ja, alt har du, / Trods de skiftende tider.

Kommer hele mørkets hær på én gang, / Kommer Satan og kræver vor død, / Se, den stærke helt er os nær / I de skiftende tider.

Skal du lide tvang i verden, / Bliver vejen dig til tider alt for lang, / Bliver det sort for øjet mangen gang / I de skiftende tider;

Bort med mistrøstighed! Herren er jo nær! / Evigt er han den gode Hyrde; / De svage lam bærer han selv i sin favn / I de skiftende tider.

Rejser også syndens kræfter sig, / Får også Satan lov at «sigte» dig, / Og ser du i forvirring ikke din sti / I de farlige tider;

Helten lever! På hans trofasthed / Vov trygt dit liv, din salighed; / Ikke du, men han ved, hvordan du reddes, / Trods de barskeste tider.

Herren lever, lad os fatte trøstigt mod! / Herren lever, evigt huld og god; / Og vor Herre Kristi dyre blod / Gælder i evige tider.

Så – hvad end der møder os, har du blot / I Gud din skat, din arvelod, / Så har du visselig et stort, et evigt gode / Alle kommende tider.

Op da modigt i vor Herres spor! / Sejrens fryd er vor ved ham; / Kristi stridsmand får ingen hvile / I disse vigtige tider.

Herrens domme går over verden, / Og de arme mennesker ser derpå, / Men de kan intet forstå / Af de skiftende tider.

Hil! Sin ild vil Kristus have tændt her, / For han var sendt for at tænde en ild, / Aldrig kendt af den blinde verden / Under skiftende tider.

Men sin svage hjord kender han endnu, / Og med evig magt beskytter han den; / Måtte han også kendes af den igen / I de skiftende tider!