Den store julegave

(Sjette årgang, 1847)

Nu evigt vel, nu evigt vel, / Nu er jeg hjertelig tilfreds! / Her har nu hver menneskesjæl / En gave fra himlens højde, / Som er mere end tusind verdener: / Guds egen Søn, vor kære broder! / Nu er jeg hjertelig tilfreds.

Guds Søn er menneske som jeg, / Jeg menneske som han. / Guds Søn og vi som søskende / Forenet med hinanden! / Siden jeg forstod det ret, / Må verden se ond eller god ud, / Jeg er af hjertet tilfreds.

Nu skal alting blive vel, / Trods al jordens kval! / Om mit legeme og min sjæl forsmægter / I tidens jammerdal, / Så har jeg en broder på himlens trone, / Så bliver alt vel – min trøst er stor, / Jeg er af hjertet tilfreds.

Som børnene havde kød og blod, / Skulle han have det samme; / Han blev brødrene lig, men ren og god, / Dog et virkeligt menneske, / For at han skulle give menneskeblod / For menneskers gæld, evigt huld / Mod ethvert menneske.

Se, det var evighedens råd, / Den store forsoningsgåde, / Åh, et under af evig nåde! / Guds Søn bliver menneskers broder / Og sine brødres borgensmand! / I hans død forsvandt min synd, / Og jeg er hjertelig tilfreds.

Jeg er en usel syndens træl, / Men her skal der blive frihed! / Min gamle Adam gør min sjæl / Utallige bekymringer; / Men når Guds egen Søn for mig / Bliver menneske og ofrer sig, / Så er jeg hjertelig tilfreds.

Så tør jeg ikke lade være / Med at tro og være tilfreds; / Så tør jeg ikke se forbi / Forsoningens høje værd. / For er den stor, min syndeflod, / Så er Lammets død og blod langt større. / Jeg er af hjertet tilfreds.

Kom nu, alt hvad menneske hedder, / Til den rene juleglæde! / Er du ikke selv så ren og from, / Så er du alligevel en / Af dem, som har fået Gud til broder. / I krybbens barn har du del; / Vær derfor af hjertet tilfreds!

Vi stemmer i med salig fryd / I englehærens ord: / Pris, ære være Gud i himlens højde, / Og fred på vor jord; / Og velbehag blandt menneskene! / Jeg synger til min sidste dag: / Jeg er af hjertet tilfreds!