Til det nye år

(Ellevte årgang, 1852)

O store Overhyrde, til dig vor lovsang går, / du som har al magt i himlen og på jorden. / Din lille hjord har du plejet i det svundne år, / uden dig var den blevet til intet. / Du, som for os blev dræbt, du lever, og din hånd / bærer sceptret over verden, også i dette land, / bærer «nøglerne til dødsriget og døden».

Du har i nåde opsøgt og fundet og båret mangt et lam / hjem til din fåresti fra den øde ørken. / Hvor sjæle uden Gud vandrede frem i mørket, / døde i overtrædelser og synder, / dér kom du med dit ord, og blandt de dødes ben / der opstod en larm, de rørte sig, de fik liv, og siden / vandrer de glade det nye livs vej.

Sådan gik der også sjæle her, som ikke fandt nogen fred, / fanget i syndens bånd og lovens trældom: / snart fandt de en trøst i omvendelse, bøn og kamp, / snart var disse stakkels støtter borte. / Da sendte du din due med olieblad i næbbet; / de forstod fredens budskab i en velsignet stund: / at Gud er forsonet allerede, i Kristus alene.

I frelste, tak Herren, for han er mild og god, / og hans godhed varer til evig tid. / Pris det, I har fundet i Lammets dyre blod, / og ham, som hos Faderen svarer for os. / Du, som fra den vilde ørken til Herrens faste stad / blev ført ad den rette vej, pris med glæde Guds kærlighed. / I Zion skal det aldrig mere være stille!

Og dine troende, Herre, dem holdt du fast hos dig, / skønt de ofte syntes helt glemt; / skjult fulgte du dem på deres dunkle sti, / når deres sjæl blev trykket af tunge tåger; / og med uendelig mildhed tilgav du alle fejl. / Når vi glemte din lov, straffede du det nok, / men nåden i dit hjerte stod urokkelig.

Og nu sænker du igen ned over vor stakkels hjord / endnu et år i et hemmeligt, dunkelt slør. / Man ved ikke, hvad det gemmer, men dit løftes ord står fast, / at du alle dage vil blive hos os. / Og når vi blot har dig, o du, vor gode Hyrde, / og dine hellige kilder, dit ord og dyre blod, / går vi glade de skjulte skift i møde.

O, lad det, som kommer, være et nådigt Herrens år, / vis din nåde og magt på hele jorden! / Opsøg, saml, plej de mange vildfarne får; / forøg og fød din hjord – den «lille hjord»! / Lad mangen sjæl få smage, hvor liflig Herren er, / i en sand forening med dig, o kære Jesus, / trolovet med dig i troen for evigt!

Bevar dine troende, o Herre, i denne tid / i troens enfold og i Åndens enhed, / i kærlighed og glæde, retfærdighed og fred – / bevar dit ord blandt os i kraft og renhed! / Udrust dine vidner med trøst og tålmodighed, / så de frimodigt råber om Lammets dyre blod / og glade bærer korsets forhånelse med dig.

Forløs dit Zion, Gud, fra alle trældomsbånd; / men lad dets børn indtil da synge med glæde: / Du, du har retmæssigt sat os fri med stærk og vældig hånd / fra synd og dom, det tunge trældomsåg! / Siden går vi glade i lydighed, som du, under menneskelig lov, / og tjener dig i enfold, til du på din herligheds dag / bærer os hjem på den evige friheds vinger!

Vi jager mod det mål, vi bliver ikke stående her, / og lader ikke støv klæbe ved sjælens vinger! / Hver af os er en pilgrim i et fremmed land; / dér lurer røvere og svig og fare. / Kun et nattely låner vi og nogle timers hvil, / vi bliver ikke boende, men skynder os i hast til Lammets stad, / hvor vort borgerskab evigt skal være.

For hedningernes skare beder vi dig, o Gud: / Und dem dit evangelium! / Lad budbærernes fødder på deres mørke sti / forkynde dem fred og salighed! / Velsign vore brødre, som nu går iblandt dem, / og lad en vældig skare, som ingen kan tælle, / en gang mødes salig hos dig, o Jesus!