Barnesangen eller Guds barns glæde i Gud

(Syvende årgang, 1848)

Ånden selv vidner sammen med vores ånd, at vi er Guds børn (Rom 8,16)

Guds barn er jeg! / Åh, salige ro og glæde! / Guds barn er jeg! / For hvem skal jeg fortælle min glæde? / For Gud vil jeg fortælle min glæde. / Guds barn er jeg! :,: / Åh, salige ro og glæde!

Guds barn er jeg! / Med undren siger jeg det endnu. / Guds barn er jeg! / O Gud, er det sandhed, jeg siger? / Ja, Gud, du siger det jo selv! / Guds barn er jeg! :,: / Med undren og fryd siger jeg det.

Halleluja! / Nu har jeg fundet skabelsens råd. / Guds barn er jeg! / Forsoningens mening har jeg fundet, / Fortabte børn har han vundet. / Halleluja! :,: / Nu har jeg nået livets mål.

Hvor rig jeg er! / Skønt fattig jeg vandrer på jorden. / Hvor høj jeg er! / Hvor herlig jeg er blevet for Gud, / Siden Sønnen gik ringe på jorden. / Guds barn er jeg! :,: / Hvor høj og hvor rig jeg er blevet!

Halleluja! / Din pris, o vor Fader, synger vi. / Halleluja! / Vær lovet af hjerte og tunge, / Vær lovet af gamle og unge! / Halleluja! / Vi synger her og i himlen.