Advarselsindskriften fra templet

Om fundet

I 1871 fandt den franske forsker Charles Clermont-Ganneau en kalkstensblok med en græsk indskrift indmuret i en bygning tæt ved tempelpladsen i Jerusalem. Jerusalem hørte dengang under Det Osmanniske Rige, og stenen blev ført til Istanbul, hvor den stadig står. I 1935 dukkede et brudstykke af en anden sten med samme tekst op ved Løveporten; på det ses rester af rød farve i bogstaverne, så teksten har været let at læse.

Indskriften er på syv linjer. Med egne ord siger den: Ingen fremmed må gå ind inden for skranken og indhegningen omkring helligdommen. Den, der bliver grebet, har sig selv at takke for, at døden følger.

Den jødiske historiker Josefus beskriver netop sådan en skranke. Den store ydre forgård var åben for alle, også for ikke-jøder. Men inderst omkring selve helligdommen gik en lav stenskranke, og ved den stod der med jævne mellemrum plader på græsk og latin, som forbød fremmede at gå videre. Advarselsindskriften er en af disse plader. At teksten er på græsk, viser, at den var rettet mod besøgende fra hele Romerriget, som ikke læste hebraisk eller aramæisk.

Betydning for Bibelen

Indskriften belyser direkte ApG 21,27–31. Jøder fra provinsen Asien så Paulus i templet og råbte, at han havde ført grækere ind og gjort det hellige sted urent; de havde set ham i byen med efeseren Trofimos (ApG 21,28–29). Ifølge indskriften var det en dødsforbrydelse for en ikke-jøde at gå forbi skranken, og derfor kunne anklagen sætte hele byen i oprør og nær koste Paulus livet. Den romerske kommandant greb ind (ApG 21,31–32). Mange tænker også på skranken, når Paulus i Ef 2,14 skriver, at Kristus har nedbrudt «det gærde som skiller» jøder og hedninger.

Til diskussion

Om Paulus i Ef 2,14 hentyder direkte til skranken i templet, er uvist. Nogle mener, at billedet især handler om loven med dens bud (Ef 2,15), men skranken ville have været et velkendt billede for læsere, der kendte templet.

Bibelsteder

ApG 21,28–29 · ApG 21,30–31 · Ef 2,14 · ApG 24,6