Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Apostlene og de første kristne

Peters grav under Peterskirken

Under Peterskirken fandt arkæologer en romersk gravplads og et lille mindesmærke fra omkring år 160, bygget over en enkel grav. Det viser, at de kristne i Rom allerede i 100-tallet ærede netop dette sted som Peters grav.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Gangen gennem den romerske gravplads under Peterskirken mod stedet for Peters grav
Gangen gennem den romerske gravplads under Peterskirken mod stedet for Peters grav
Foto: Blue 439 · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Pallienischen i confessio under pavealteret i Peterskirken, lige over det gamle mindesmærke for Peter
Pallienischen i confessio under pavealteret i Peterskirken, lige over det gamle mindesmærke for Peter
Foto: Dnalor 01 · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 160 e.Kr. (mindesmærket)
Fundet
Udgravet 1939–1949 under Peterskirken i Rom på pave Pius 12.s foranledning
Periode
Apostlene og de første kristne (ca. 30–300 e.Kr.)

Om fundet

Peterskirken ligger på Vatikanhøjen, som i oldtiden lå uden for Rom. Her var der en gravplads ved en vej, og tæt ved lå kejser Neros cirkus, hvor kristne ifølge Tacitus blev henrettet efter branden i Rom i 64 e.Kr. Da kejser Konstantin omkring 320 byggede den første Peterskirke, lod han bakken grave af og fylde op, så kirkens alter kom til at stå lige over et bestemt punkt på gravpladsen.

Ved udgravningerne 1939–1949 fandt man under kirken en hel gade af romerske gravbygninger fra 100- og 200-tallet, de fleste hedenske, nogle senere kristne. Under højalteret stod resterne af et lille mindesmærke, en nische med søjler bygget op ad en rødpudset mur, som kan dateres til omkring år 160. Under det lå en enkel jordgrav. Omkring år 200 skrev en romersk præst ved navn Gajus, at han kunne vise «apostlenes sejrstegn» på Vatikanhøjen og ved vejen til Ostia; det citat er bevaret hos kirkehistorikeren Eusebius.

På en mur ved siden af mindesmærket er der ridset mange kristne indskrifter og navne fra 200- og 300-tallet. Arkæologen Margherita Guarducci mente at kunne læse ordene «Peter er her» på et murbrudstykke, og hun hævdede, at nogle knogler, der var fundet i et hulrum i muren, var Peters. I 1968 meddelte pave Paul 6., at relikvierne efter hans opfattelse var identificeret på overbevisende måde.

Betydning for Bibelen

Jesus forudsagde i Joh 21,18–19, hvilken død Peter skulle ære Gud med, og i 2 Pet 1,14 skriver Peter, at han snart skal aflægge sit «telt», dvs. dø. Det Nye Testamente fortæller ikke, hvor eller hvordan han døde, men 1 Pet 5,13 hilser fra «Babylon», som oftest forstås som Rom. Første Klemensbrev (ca. 96 e.Kr.) omtaler Peters martyrdød, og Ignatius (ca. 110) forbinder Peter og Paulus med menigheden i Rom; begge peger på, at Peter døde som martyr dér. Udgravningerne viser, at de kristne i Rom omkring år 160 – inden for hundrede år efter hans død – ærede graven her. Det støtter den gamle tradition, men det beviser ikke, at Peter lå netop i denne grav.

Til diskussion

Mindesmærket fra ca. 160 og den tidlige ærbødighed for stedet er godt dokumenteret. Guarduccis læsning af indskriften og hendes identifikation af knoglerne er derimod stærkt omstridt, også blandt katolske arkæologer, som Antonio Ferrua, der deltog i udgravningen. Protestantiske forskere har som regel anerkendt, at traditionen om Peters død i Rom er gammel og troværdig, men er skeptiske over for knoglerne.

Bibelsteder

Joh 21,18–19 · 2 Pet 1,14 · 1 Pet 5,13

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.