Ossuariet med «Alexander, Simons søn»

Om fundet

I 1941 undersøgte arkæologerne Eleazar Sukenik og Nahman Avigad en gravhule i Kedrondalen lige uden for Jerusalem. Den var blevet brugt i tiden før år 70, og der stod flere ossuarier i den, kalkstenskister, hvori man samlede de dødes knogler. Flere af kisterne har navne, der tyder på, at familien eller gruppen stammede fra Kyrenaika, den græske landsdel i det nuværende Libyen, hvor der boede mange jøder.

På forsiden af en af kisterne står med græske bogstaver «Alexander, Simons søn». På låget står navnet igen på græsk, og under det med hebraiske bogstaver «Alexander» og et ord, QRNYT, som er svært at tolke. Avigad offentliggjorde fundet i 1962. Ordet kan være en let fejlskrevet form af «kyrenæer», men det kan også være et tilnavn.

Både Alexander og Simon var almindelige navne blandt jøder på den tid. Alexander var et græsk navn, som især var populært blandt jøder, der boede uden for Israel. Kombinationen af navnene, en grav i Jerusalem og en tilknytning til Kyrenaika gør alligevel fundet bemærkelsesværdigt.

Betydning for Bibelen

Markus fortæller, at soldaterne tvang en forbipasserende, Simon fra Kyrene, «Alexanders og Rufus' far», til at bære Jesu kors (Mark 15,21). At Markus nævner sønnerne ved navn, tyder på, at de var kendt af hans læsere; Paulus hilser en Rufus i Rom (Rom 16,13). ApG fortæller om jøder fra Kyrene i Jerusalem, der havde deres egen synagoge (ApG 6,9), og om pinsedagens tilhørere fra egnene ved Kyrene (ApG 2,10). Fundet viser, at jøder fra Kyrenaika boede og blev begravet i Jerusalem, og at navnene Alexander og Simon blev brugt blandt dem. Det er muligt, men ikke bevist, at kisten tilhørte netop Simons søn.

Til diskussion

Mange forskere er forsigtige: navnene var almindelige, og læsningen af det hebraiske ord, der kunne knytte kisten til Kyrene, er usikker. Andre mener, at sammenfaldet af navn, faders navn og oprindelse gør identifikationen fristende. Det kan hverken bevises eller udelukkes.

Bibelsteder

Mark 15,21 · Rom 16,13 · ApG 6,9 · ApG 2,10 · Luk 23,26