🏺 Bibelsk arkæologi · Håndskrifter og bibeltekster
Codex Alexandrinus
En græsk Bibel fra første halvdel af 400-tallet, som kom til England i 1627 som gave fra patriarken af Konstantinopel. Den var et af de første store gamle bibelhåndskrifter, som vestlige forskere fik indgående kendskab til.
Foto: Unknown authorUnknown author · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
Foto: Unknown authorUnknown author · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 400–450 e.Kr.
- Fundet
- Givet 1627 af patriark Kyrillos Lukaris af Konstantinopel til den engelske konge Charles 1.
- Findes i dag
- British Library, London
- Periode
- Håndskrifter og bibeltekster (De ældste afskrifter af Bibelens tekst)
Om fundet
Håndskriftet har navn efter Alexandria i Egypten, hvor det var i patriarkens eje, før Kyrillos Lukaris, som havde været patriark af Alexandria, blev patriark af Konstantinopel. Han sendte det som gave til den engelske kong James 1., men det nåede først frem i 1627, efter at Charles 1. var blevet konge. I 1757 kom det med den kongelige samling til British Museum, og i dag er det i British Library.
Bogen er skrevet på pergament med to kolonner på hver side og er nu indbundet i fire bind, tre med Det Gamle Testamente og ét med Det Nye. Den indeholder også de to breve, der tilskrives Klemens af Rom. Nogle stykker mangler, bl.a. det meste af Matthæusevangeliet (indtil Matt 25,6), en del af Johannesevangeliet og en del af Andet Korintherbrev. Hver bog afsluttes med en lille tegnet udsmykning.
Teksten er ikke af samme slags hele vejen. I evangelierne ligner den den byzantinske tekst, som blev den almindelige i den græske kirke, mens den i resten af Det Nye Testamente ligger tættere på den tekst, man finder i Sinaiticus og Vaticanus. Markusevangeliet har den lange slutning (Mark 16,9–20).
Betydning for Bibelen
Codex Alexandrinus spillede en rolle i de første forsøg på at finde Det Nye Testamentes ældste tekst. Det viser, at teksten i 400-tallet var i en overgang, hvor den byzantinske tekstform begyndte at blive udbredt. Et kendt eksempel er 1 Joh 5,7–8: Ordene om «Faderen, Ordet og Helligånden» i himlen, som stod i senere latinske bibler og i mange ældre oversættelser, findes ikke her – ligesom i alle andre gamle græske håndskrifter. Læren om treenigheden bygger ikke på denne tilføjelse, men på hele Skriftens vidnesbyrd (Matt 28,19). Alexandrinus er dermed et godt eksempel på, hvordan håndskrifterne hjælper os til at skelne mellem den oprindelige tekst og senere tilføjelser.
Til diskussion
Ifølge en arabisk note i håndskriftet blev det skrevet af en kvinde ved navn Thekla, men noten er sen, og forskere tvivler på den. Det er også uvist, om håndskriftet blev skrevet i Egypten eller et andet sted.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.