🏺 Bibelsk arkæologi · Håndskrifter og bibeltekster

Codex Bezae – græsk og latin side om side

Et tosproget håndskrift fra omkring år 400 med evangelierne og Apostlenes Gerninger på græsk og latin. Det har mange egne tilføjelser og ændringer, især i Apostlenes Gerninger, og er det vigtigste vidne om den såkaldt «vestlige» tekst.

🏺 Se fundet i studiebibelen

**Side af Codex Bezae med den græske tekst til Joh 3,26–4,1 (sort-hvidt fotografi)**
Foto: Unknown authorUnknown author · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

**Gengivelse af den latinske side med Luk 23,47–24,1, hvor stenen, «som tyve mænd næppe kunne flytte», nævnes**
fri af ophavsret · Wikimedia Commons

Datering: ca. 400 e.Kr.
Fundet: Fundet 1562 i klostret Saint-Irénée i Lyon; givet 1581 af reformatoren Theodor Beza til universitetet i Cambridge
Findes i dag: Cambridge University Library, Cambridge
Periode: Håndskrifter og bibeltekster (De ældste afskrifter af Bibelens tekst)

Om fundet

Håndskriftet har navn efter Theodor Beza, Calvins efterfølger i Genève. Han fik det, efter at klostret Saint-Irénée i Lyon var blevet plyndret under religionskrigene i 1562, og forærede det i 1581 til universitetet i Cambridge, som stadig ejer det. Beza brugte det kun lidt i sine udgaver af Det Nye Testamente, fordi teksten afveg så meget fra de andre håndskrifter.

På hvert opslag står den græske tekst på venstre side og den latinske oversættelse på højre side, linje for linje. Evangelierne står i rækkefølgen Matthæus, Johannes, Lukas og Markus, som også kendes fra andre tidlige vestlige håndskrifter. Derefter følger Apostlenes Gerninger og en latinsk stump af Tredje Johannesbrev. Flere sider mangler.

Teksten indeholder mange tilføjelser. Apostlenes Gerninger er knap en tiendedel længere end i de fleste andre håndskrifter. I ApG 19,9 står fx, at Paulus underviste i Tyrannos’ sal «fra den femte til den tiende time». I Luk 23,53 står, at der foran Jesu grav blev lagt en sten, «som tyve mænd næppe kunne flytte». Efter Luk 6,4 fortælles om en mand, der arbejdede på en sabbat, og som Jesus talte til.

Betydning for Bibelen

Codex Bezae viser, at Det Nye Testamentes tekst ikke blev afskrevet lige omhyggeligt overalt. Tilføjelserne er ofte små forklaringer eller detaljer, som kan stamme fra mundtlig overlevering, men forskerne regner dem normalt ikke for den oprindelige tekst. Fordi vi har så mange håndskrifter, kan man se, hvor Bezae afviger, og sammenligne. Det gør teksten mere sikker, ikke mindre. Håndskriftet er særlig interessant for Apostlenes Gerninger (fx ApG 12,10; 19,9), og det viser, at man allerede tidligt oversatte Bibelen til latin, så folk kunne læse den på deres eget sprog.

Til diskussion

Forskerne er uenige om, hvor og hvornår håndskriftet blev skrevet; bud går fra Beirut til Syditalien eller Lyon, og dateringen er normalt omkring år 400. Nogle få forskere mener, at den vestlige tekst i ApG kan gå tilbage til Lukas selv, fx som en anden udgave, men de fleste regner den for en senere bearbejdning.

Bibelsteder

ApG 19,9 · Luk 23,53 · Luk 6,4–5 · ApG 12,10

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.