🏺 Bibelsk arkæologi · Håndskrifter og bibeltekster
Aleppo-kodeksen – mesterhåndskriftet fra Tiberias
Den ældste kendte kodeks, som oprindelig rummede hele Det Gamle Testamente på hebraisk med vokaltegn og noter, udført af de bedste skriftlærde i Tiberias. Den blev regnet for det mest nøjagtige forbillede, men en stor del gik tabt i 1947.
.jpg)
Foto: Shlomo ben Buya'a · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
Foto: Solomon ben Buya`a and Aaron ben Moses ben Asher. · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 930 e.Kr.
- Fundet
- Skrevet i Tiberias; opbevaret i synagogen i Aleppo i Syrien fra 1300-tallet; smuglet til Israel 1957–58
- Findes i dag
- Israel Museum (Bogens Helligdom), Jerusalem; ejes af Ben-Zvi-instituttet
- Periode
- Håndskrifter og bibeltekster (De ældste afskrifter af Bibelens tekst)
Om fundet
En kodeks er en bog med sider, i modsætning til en rulle. Aleppo-kodeksen blev skrevet på pergament omkring år 930 i Tiberias ved Genesaret Sø. Selve konsonantteksten blev skrevet af skriveren Shlomo ben Buja’a, og vokaltegn, accenter (tegn for oplæsning) og randnoter blev tilføjet af Aaron ben Asher, den mest ansete af masoreterne. Masoreterne var jødiske lærde, som i 600–1000-tallet fastlagde, hvordan teksten skulle læses, og talte bogstaver og ord for at hindre fejl ved afskrivning.
Håndskriftet blev senere bragt til Jerusalem, men blev røvet af korsfarerne i 1099 og løskøbt af jøder i Egypten. I Kairo brugte den store jødiske lærde Maimonides det i 1100-tallet som forbillede, når han beskrev, hvordan en lovrulle skulle skrives. I slutningen af 1300-tallet kom det til den jødiske menighed i Aleppo i Syrien, som vogtede det i næsten 600 år og kun sjældent lod forskere se det.
Under uroligheder i Aleppo i december 1947 blev synagogen sat i brand. Kodeksen overlevede, men omkring 40 procent af bladene forsvandt, deriblandt næsten hele Mosebøgerne. Den blev i 1957–58 smuglet til Israel og overgivet til Ben-Zvi-instituttet. Nogle sider kendes kun fra ældre fotografier, fx et foto fra 1887 af en side fra Første Mosebog.
Betydning for Bibelen
Aleppo-kodeksen er det fremmeste vidne om den masoretiske tekst, den hebraiske tekst, som jøder og kristne har brugt i over tusind år, og som danske oversættelser af Det Gamle Testamente bygger på. Den viser den omhu, hvormed skriverne overleverede teksten, tro mod tanken om, at intet må lægges til eller trækkes fra Guds ord (5 Mos 4,2). Moses lod lovbogen lægge ved pagtens ark som et vidne (5 Mos 31,24–26); Aleppo-kodeksen er et af de seneste led i den lange kæde af afskrifter. Dødehavsrullerne, som er tusind år ældre, viser, at kodeksens tekst i det store og hele går langt tilbage. Den er ikke en original, men en omhyggeligt kontrolleret afskrift.
Til diskussion
Det er uvist, hvad der skete med de forsvundne blade. Officielt brændte de i 1947, men enkelte blade og stumper er senere dukket op, og nogle forskere mener, at flere blade blev taget af privatpersoner. Spørgsmålet er stadig åbent.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.