Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Apostlene og de første kristne

Kejser Klaudius – hungersnød og jøderne i Rom

Apostlenes Gerninger nævner kejser Klaudius to gange: ved en hungersnød og da han jog jøderne ud af Rom. Papyrer fra Egypten og romerske historikere viser, at begge dele passer til det, vi ellers ved om hans regeringstid.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Portrætbuste af kejser Klaudius med krans, Arkæologisk Nationalmuseum i Napoli
Portrætbuste af kejser Klaudius med krans, Arkæologisk Nationalmuseum i Napoli
Foto: Marie-Lan Nguyen (2011) · CC BY-SA 2.5 · Wikimedia Commons
Datering
41–54 e.Kr.
Fundet
Klaudius' brev til Alexandria blev fundet på en papyrus fra Egypten og udgivet af H. I. Bell i 1924; kornpriserne kendes fra papyrer fra Fajum
Findes i dag
British Library, London (brevet til Alexandria)
Periode
Apostlene og de første kristne (ca. 30–300 e.Kr.)

Om fundet

Klaudius var romersk kejser fra 41 til 54 e.Kr. Hans styre er usædvanlig godt kendt, fordi der foruden historikerne Tacitus, Sueton og Dio Cassius er bevaret mange indskrifter og papyrer fra hans tid. Gallio-indskriften i Delfi er et af hans breve.

Under Klaudius var der gentagne gange knaphed på korn. Sueton skriver, at kejseren måtte kæmpe med «stadige misvækster», og at han selv blev overfaldet af en vred folkemængde i Rom under en kornmangel. Josefus fortæller, at der var stor hungersnød i Judæa under landshøvdingene Fadus og Tiberius Alexander (ca. 44–48 e.Kr.), og at dronning Helena af Adiabene købte korn i Egypten til folket i Jerusalem. Den amerikanske forsker Kenneth Gapp påviste i 1935 ud fra papyrer fra Fajum i Egypten, at kornprisen dér var usædvanlig høj omkring 45–46 e.Kr. Egypten var Romerrigets kornkammer, så en dårlig høst dér mærkedes langt omkring.

Et af de mest kendte dokumenter fra Klaudius' tid er hans brev til byen Alexandria fra 41 e.Kr., bevaret i en afskrift på bagsiden af en papyrus med et skatteregister. Efter blodige uroligheder mellem grækere og jøder i byen pålægger han grækerne at lade jøderne holde deres skikke i fred, men han advarer også jøderne mod at hente flere jøder til byen og truer med at skride ind mod dem som mod en pest for hele verden.

Om Rom skriver Sueton, at Klaudius fordrev jøderne, fordi de konstant lavede uro «på foranledning af Chrestus». Den kristne historiker Orosius (400-tallet) daterer fordrivelsen til Klaudius' niende regeringsår, dvs. 49 e.Kr.

Betydning for Bibelen

Ifølge ApG 11,27–30 forudsagde profeten Agabus en stor hungersnød, «og den kom også under kejser Klaudius», og menigheden i Antiokia sendte hjælp til brødrene i Judæa. Papyrerne og Josefus bekræfter, at der var alvorlig kornmangel netop i disse år, også i Judæa. I ApG 18,2 møder Paulus i Korinth Akvila og Priskilla, som var kommet fra Italien, «fordi kejser Klaudius havde befalet, at alle jøder skulle forlade Rom». Det stemmer med Sueton, og Gallio-indskriften viser, at Paulus kom til Korinth kort efter. Hvis «Chrestus» er Kristus, var urolighederne i Rom en strid om Jesus i synagogerne. Brevet til Alexandria viser, hvor skarpt Klaudius kunne reagere over for uro blandt jøderne.

Til diskussion

Der kendes ingen enkelt hungersnød over hele riget; «hele verden» i ApG 11,28 forstås normalt som en række misvækster i forskellige egne i Klaudius' tid. Dateringen af fordrivelsen fra Rom er også omstridt: de fleste følger Orosius (49 e.Kr.), mens andre mener, at det drejer sig om et forbud mod jødiske forsamlinger i 41 e.Kr., som Dio Cassius omtaler. Om «Chrestus» betyder Kristus, eller er en ellers ukendt jøde, er ligeledes omdiskuteret.

Bibelsteder

ApG 11,27–30 · ApG 18,2 · Rom 16,3

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.