Cæsarea Filippi og Pans grotte

Om fundet

Ved foden af Hermonbjerget vælder en af Jordanflodens kilder frem under en høj klippevæg. Allerede i 200-tallet f.Kr. var der her en helligdom for den græske hyrde- og naturgud Pan, og stedet blev kaldt Paneion; det arabiske navn Banias kommer derfra. I klippevæggen ses en stor grotte og flere udhuggede nicher, hvor der har stået gudestatuer, og nogle af dem har græske indskrifter til Pan og nymferne. På terrassen foran klippen er der udgravet resterne af flere templer og helligdomme fra romersk tid.

Josefus fortæller, at Herodes den Store byggede et tempel af hvid marmor for kejser Augustus ved Paneion. Herodes' søn, fyrst Filip (Luk 3,1), gjorde stedet til sin hovedstad og kaldte byen Cæsarea til ære for kejseren; for at skelne den fra Cæsarea ved havet kaldtes den Cæsarea Filippi, «Filips Cæsarea». Udgravningerne syd for helligdommen har afdækket byens gader, et stort palads og andre bygninger fra romersk tid.

På Jesu tid var Cæsarea Filippi altså en udpræget hedensk by i et grænseland, præget af gudedyrkelse og kejserkult.

Betydning for Bibelen

I egnen ved Cæsarea Filippi stiller Jesus spørgsmålet om, hvem han er, og Peter svarer: «Du er Kristus, den levende Guds Søn» (Matt 16,13–20; Mark 8,27–30). Udgravningerne viser, hvor stærk kontrasten var: et sted fyldt med templer for Pan og for kejseren, som blev æret som guddommelig. Her bekender disciplene, at Jesus er Messias og Guds søn. Fundene bekræfter byens karakter og navn, sådan som evangelierne kender det. De viser ikke, præcis hvor samtalen fandt sted; Markus siger, at det skete på vejen til landsbyerne i området.

Til diskussion

Det er populært at forbinde «dødsrigets porte» (Matt 16,18) med grotten, som man i oldtiden mente førte ned til underverdenen. Det er en mulig, men usikker tolkning, som teksten ikke selv lægger op til. Det er også omstridt, hvor Herodes' tempel for Augustus stod: foran grotten i Banias eller ved Omrit nogle kilometer sydvest for byen, hvor der er fundet et tempel fra samme tid.

Bibelsteder

Matt 16,13–20 · Mark 8,27–30 · Luk 3,1