Gamla og synagogen

Om fundet

Gamla ligger på en stejl bjergryg øst for Genesaret Sø. Navnet betyder «kamel», fordi ryggen ligner en kamelpukkel. Jødiske oprørere forskansede sig her i den store opstand mod Rom, og historieskriveren Josefus beskriver indgående, hvordan romerne under Vespasian indtog byen i år 67 efter en hård belejring. Byen blev aldrig bygget op igen, og derfor har arkæologerne fundet den, som den så ud, da den faldt: med bymur, huse, olivenpresser, tusindvis af pilespidser og slyngesten.

Lige inden for bymuren ligger en stor offentlig bygning, som de fleste tolker som en synagoge. Den er en rektangulær sal med trinbænke langs alle fire vægge og søjler, der bar taget; midt i salen var et åbent gulvområde. Folk sad altså rundt langs væggene og kunne se på den, der læste op eller talte i midten. I nærheden lå et rituelt bad (en mikve) og en lille sidebygning, der måske blev brugt til undervisning.

Synagogen blev formentlig bygget i slutningen af 1. århundrede f.Kr. eller lidt senere og var i brug, indtil byen faldt. Den er altså samtidig med Jesus. Tidligere kendte man især synagoger fra 200-tallet og senere, og nogle forskere mente endda, at der ikke fandtes egentlige synagogebygninger i Galilæa på Jesu tid. Gamla og senere fund fra fx Magdala har vist det modsatte.

Betydning for Bibelen

Evangelierne fortæller igen og igen, at Jesus underviste i Galilæas synagoger (Matt 4,23; Mark 1,21; Luk 4,16–21). Gamlas synagoge viser, hvordan sådan et rum kunne se ud: en sal, hvor menigheden sad på bænke langs væggene og så mod midten, hvor Skriften blev læst og udlagt. Den belyser også ApG 13,15 og 15,21 om oplæsningen af loven og profeterne hver sabbat. Josefus nævner desuden, at Judas fra Galilæa, som Gamaliel taler om i ApG 5,37, stammede fra Gamala. Fundet siger intet om Jesus selv, som ikke nævnes i forbindelse med byen.

Til diskussion

Enkelte forskere har spurgt, om bygningen var en synagoge eller blot en forsamlingssal; i dag regnes den almindeligvis som en synagoge, fordi den ligner andre synagoger fra tiden (Masada, Herodium, Magdala). Det er også diskuteret, om den blev bygget i 1. århundrede f.Kr. eller først i begyndelsen af 1. århundrede e.Kr.

Bibelsteder

Matt 4,23 · Luk 4,16–21 · Mark 1,21 · ApG 13,15 · ApG 5,37