Båden fra Genesaret Sø

Om fundet

Vinteren 1985–86 var meget tør, og vandstanden i Genesaret Sø faldt så meget, at store dele af søbunden lå fri. To brødre fra kibbutz Ginosar, Moshe og Yuval Lufan, fik øje på omridset af en båd i mudderet. Arkæologerne måtte arbejde hurtigt, før vandet steg igen. Træet var gennemblødt og så skrøbeligt, at det ville gå i stykker, hvis det tørrede. Båden blev derfor dækket med et skjold af polyuretanskum og bugseret flydende hen over søen, og i en årrække lå den i et kar med en opløsning af et syntetisk voks (polyætylenglykol), der langsomt erstattede vandet i træet.

Båden er godt 8 meter lang og godt 2 meter bred. Den er bygget med planker, som er sat sammen kant mod kant med tapper, en almindelig teknik i Middelhavsområdet i oldtiden. Bådebyggeren har brugt mange forskellige slags træ, mest ceder og eg, og båden er repareret flere gange med genbrugt træ, før den til sidst blev opgivet og sunket ned i mudderet. Den har kunnet sejle og ros og har haft plads til en besætning og en del passagerer.

Dateringen bygger på kulstof-14-målinger af træet og på keramik og byggeteknik. Den peger på tiden mellem 1. århundrede f.Kr. og 1. århundrede e.Kr. Båden kaldes populært «Jesus-båden», men der er intet, der forbinder den med Jesus eller disciplene; den er blot en båd fra samme tid og sø.

Betydning for Bibelen

Mange af beretningerne om Jesus foregår i og ved både på Genesaret Sø. Han kaldte fiskerne Simon og Andreas og Zebedæus' sønner, der var i deres båd med daglejere (Mark 1,19–20). Han underviste fra Simons båd (Luk 5,3), og han stillede stormen, da bølgerne slog ind i båden (Mark 4,35–41). En båd af denne størrelse kunne efter udgravernes skøn rumme omkring 15 personer, altså Jesus og de tolv disciple, og med sin lave ræling kunne den let tage vand ind i en storm. Fundet bekræfter ikke de enkelte begivenheder, men giver et konkret billede af fiskerlivet på søen.

Bibelsteder

Mark 4,35–41 · Luk 5,1–11 · Mark 1,19–20 · Joh 21,3–8 · Matt 8,23–27