Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Håndskrifter og bibeltekster

Sølvrullerne fra Ketef Hinnom – den aronitiske velsignelse

To små, sammenrullede sølvamuletter fra tiden omkring Jerusalems ødelæggelse. De indeholder en udgave af den aronitiske velsignelse fra 4 Mos 6,24–26 og er de ældste kendte genstande med en tekst, der også står i Bibelen.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Den mindste af sølvrullerne (KH2) udrullet; de ridsede bogstaver ses svagt i sølvet
Den mindste af sølvrullerne (KH2) udrullet; de ridsede bogstaver ses svagt i sølvet
Foto: Ketef Hinnom Silver Scrolls · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
De to sølvruller fra Ketef Hinnom udstillet i Israel Museum i Jerusalem
De to sølvruller fra Ketef Hinnom udstillet i Israel Museum i Jerusalem
Foto: Bachrach44 · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 600 f.Kr. (slutningen af 600-tallet eller begyndelsen af 500-tallet f.Kr.)
Fundet
Fundet 1979 i en gravhule ved Ketef Hinnom over Hinnoms dal i Jerusalem under Gabriel Barkays udgravninger
Findes i dag
Israel Museum, Jerusalem
Periode
Håndskrifter og bibeltekster (De ældste afskrifter af Bibelens tekst)

Om fundet

Ketef Hinnom («Hinnoms skulder») er en klippeskråning vest for Jerusalems gamle by, lige over Hinnoms dal. Her udgravede den israelske arkæolog Gabriel Barkay i 1979 en række gravhuler fra kongetiden. Under en sammenstyrtet loftsplade i et af gravkamrenes rum til knogler og gravgaver lå et stort antal genstande, som gravrøvere ikke havde fundet: keramik, smykker, pilespidser – og to bittesmå ruller af tyndt sølvblik.

Rullerne var så skrøbelige, at det tog flere år at rulle dem forsigtigt ud. Den største er knap 10 cm lang, den mindste kun omkring 4 cm. De har formentlig været båret om halsen som amuletter, dvs. små genstande, der skulle give beskyttelse og velsignelse. På indersiden er der med en spids genstand ridset en tekst med gammelhebraiske bogstaver.

Begge ruller indeholder en kortere udgave af præstevelsignelsen: «HERREN velsigne dig og bevare dig, HERREN lade sit ansigt lyse over dig …», hvor Guds navn, de fire bogstaver JHVH, tydeligt kan læses. Den største rulle har desuden vendinger, der minder om 5 Mos 7,9 om Gud, som holder pagten og viser trofasthed mod dem, der elsker ham. Teksten er ikke en afskrift af en bibelbog, men et udtryk for, at velsignelsen var kendt og brugt i Jerusalem i den sidste tid før eksilet.

En ny undersøgelse med moderne fotografering og computerbehandling, som en amerikansk-israelsk forskergruppe offentliggjorde i 2004, kunne læse flere bogstaver og bekræftede dateringen til omkring år 600 f.Kr.

Betydning for Bibelen

Sølvrullerne viser, at den aronitiske velsignelse fra 4 Mos 6,24–26 – som stadig lyder ved slutningen af gudstjenesten – blev brugt i Jerusalem allerede før babylonernes ødelæggelse af byen i 587 f.Kr. De er dermed det ældste kendte vidnesbyrd om en tekst, vi kender fra Bibelen, og de viser, at Guds navn JHVH blev påkaldt i Juda på den tid. Ordlyden ligger tæt op ad den bibelske tekst. Fundet beviser ikke, hvornår Mosebøgerne blev skrevet, men det taler imod påstande om, at velsignelsen først blev formuleret efter eksilet.

Til diskussion

Dateringen bygger på bogstavernes form og på de øvrige fund i graven. De fleste forskere følger dateringen til omkring år 600 f.Kr. Enkelte har argumenteret for, at skriften kan være yngre, fra den persiske eller hellenistiske tid, men den nye undersøgelse fra 2004 har styrket den tidlige datering.

Bibelsteder

4 Mos 6,24–26 · 5 Mos 7,9

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.