🏺 Bibelsk arkæologi · Håndskrifter og bibeltekster
Den store Esajas-rulle (1QIsaᵃ)
Den eneste næsten fuldstændigt bevarede bibelbog blandt Dødehavsrullerne: hele Esajas’ Bog i 66 kapitler på en over syv meter lang skindrulle. Den er omkring tusind år ældre end de middelalderlige håndskrifter, Det Gamle Testamente ellers kendes fra.
Foto: Photography by Ardon Bar Hama (see , author of original document is unknown. · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
Foto: Dennis G. Jarvis · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- ca. 150–100 f.Kr.
- Fundet
- Fundet 1947 af beduiner i Hule 1 ved Qumran nær Det Døde Hav
- Findes i dag
- Israel Museum (Bogens Helligdom), Jerusalem
- Periode
- Håndskrifter og bibeltekster (De ældste afskrifter af Bibelens tekst)
Om fundet
Esajas-rullen var en af de syv ruller, som beduinerne fandt i den første hule ved Qumran i 1947. Den blev solgt til den syrisk-ortodokse ærkebiskop i Jerusalem, som senere tog den med til USA. I 1954 satte han rullerne til salg ved en annonce i en amerikansk avis, og de blev købt til staten Israel. I dag hører den til i Israel Museum, hvor Bogens Helligdom blev bygget til Dødehavsrullerne. Den skrøbelige original vises kun i perioder; ellers udstilles en kopi.
Rullen består af 17 stykker skind, der er syet sammen, og har 54 kolonner tekst. Den er skrevet omkring 125 f.Kr. og har været flittigt brugt: den er slidt, repareret flere steder, og der er rettelser og tilføjelser mellem linjerne og i marginen. Den indeholder hele bogen fra kapitel 1 til 66, skrevet som én sammenhængende bog.
Sammenlignet med den masoretiske tekst – den hebraiske standardtekst fra middelalderen – er forskellene mange, men de fleste er små: stavemåde (rullen tilføjer ofte bogstaver for vokaler), bøjningsformer og enkelte ord. En anden Esajas-rulle fra samme hule (1QIsaᵇ) ligger endnu tættere på den masoretiske tekst. Et kendt eksempel er Es 53,11, hvor rullen ligesom Septuaginta har ordet «lys»: Herrens tjener skal efter sin lidelse «se lys».
Betydning for Bibelen
Esajas-rullen er det tydeligste eksempel på, hvor omhyggeligt den hebraiske bibeltekst er overleveret. Den viser, at Esajas’ Bog havde samme omfang og indhold omkring 125 f.Kr. som i vore Bibler, og at teksten om Herrens lidende tjener i Es 52,13–53,12 stod der længe før Jesus. Det har betydning for de nytestamentlige henvisninger til Es 53 (ApG 8,32–35). Rullen giver også et indtryk af den slags bogrulle, Jesus fik rakt i synagogen i Nazaret (Luk 4,17). Den viser ikke, hvem der skrev de enkelte dele af bogen; det spørgsmål afgøres ikke af et håndskrift fra 100-tallet f.Kr.
Til diskussion
Rullen dateres ud fra skriftens form til omkring 150–100 f.Kr. Kulstof-14-målinger har givet resultater i samme størrelsesorden, men med et bredere spænd, der rækker ind i 200-tallet f.Kr.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.