Rituelle bade (mikva'ot)

Om fundet

En mikve (flertal mikva'ot) er et rituelt bad. På Jesu tid var det typisk et bassin hugget ud i klippen og pudset med vandtæt kalkpuds, med en bred trappe ned i vandet. Man gik ned ad trappen og dyppede hele kroppen. Formålet var ikke at blive ren for snavs, men at blive ren efter de urenheder, Moseloven taler om, fx efter berøring af en død eller efter fødsel og blødning.

Arkæologerne har fundet mikva'ot fra perioden i hundredvis: i de fornemme huse i Jerusalems øvre by, ved den sydlige trappe op til Tempelbjerget, i landsbyer, ved oliven- og vinpresser, i Herodes' paladser i Jeriko og på Masada, ved synagogen i Gamla og i bebyggelsen i Qumran ved Det Døde Hav. Nogle har en lav mur eller rand ned ad trappen, som måske skilte den urene vej ned fra den rene vej op.

Ifølge den senere jødiske lovsamling Mishna skulle vandet være «levende» vand, dvs. regnvand eller kildevand, der ikke var hældt i med kar, og der skulle være en bestemt mindstemængde. Derfor ligger badene ofte, så regnvand kunne ledes direkte ind, og nogle har et ekstra bassin, der kunne holde på vandet. Mikva'ot bliver almindelige fra omkring 100 f.Kr. og bruges i stort tal indtil Jerusalems ødelæggelse og opstandene mod Rom.

Betydning for Bibelen

Fundene viser, hvor meget den rituelle renhed fyldte på Jesu tid. Det belyser Mark 7,3–4 om vaskninger, Luk 11,38, hvor farisæeren undrer sig over, at Jesus ikke renser sig før måltidet, og Joh 3,25 om en diskussion om renselse. Ordet «renselser» i Hebr 6,2 og 9,10 hører også hjemme her. Johannes Døberens dåb var noget andet end mikvebadet: den blev givet én gang, af en anden, til omvendelse og syndernes forladelse (Mark 1,4), mens mikvebadet blev gentaget og taget af én selv. De mange bade ved templets indgange gør det også let at forestille sig, at mange kunne blive døbt i Jerusalem på én dag (ApG 2,41), selv om ApG ikke siger, hvor det skete.

Til diskussion

Forskerne er uenige om, hvor meget den kristne dåb og Johannes' dåb har til fælles med de jødiske renselsesbade og den senere jødiske dåb af proselytter (omvendte hedninger), som kun kendes sikkert fra kilder efter år 70. Det diskuteres også, om alle trappebassiner var rituelle bade, eller om nogle blot var cisterner.

Bibelsteder

Mark 7,3–4 · Joh 3,25 · Luk 11,38 · Hebr 6,2 · Hebr 9,10 · Mark 1,4–5 · ApG 2,41