Nebo-Sarsekim-tavlen

Om fundet

Tavlen er kun omkring fem centimeter bred og hører til de mange tusinde babylonske lertavler, som British Museum har haft i sine magasiner i mange år; denne kom til museet i 1920. Den stammer formentlig fra arkivet i solgudens tempel i Sippar nord for Babylon. I 2007 læste den østrigske assyriolog Michael Jursa den og lagde mærke til et navn, han kendte fra Jeremias' Bog.

Teksten er en almindelig kvittering skrevet med kileskrift på babylonisk. Den siger, at Nabu-sharrussu-ukin, overhofmanden (på babylonisk rab sha-reshi, «den øverste hofmand»), havde sendt en mængde guld med en af sine folk som gave til templet Esagila i Babylon, og at det var blevet afleveret. Tavlen er dateret til kong Nebukadnesars tiende regeringsår, dvs. 595 f.Kr.

Den babylonske titel rab sha-reshi svarer til den hebraiske titel rab-saris, der i Jer 39,3 står efter navnet Nebo-Sarsekim. Navnet Nabu-sharrussu-ukin betyder «Nabu, bekræft hans kongedømme»; Nabu er den babylonske gud, som i Bibelen kaldes Nebo. Den hebraiske form Nebo-Sarsekim kan forklares som en gengivelse af det babylonske navn.

Kvitteringen er i sig selv ganske hverdagsagtig. Dens værdi ligger i, at den viser en navngiven højtstående embedsmand ved Nebukadnesars hof få år før belejringen af Jerusalem.

Betydning for Bibelen

Jer 39,3 fortæller, at da Jerusalems mur var brudt i 586 f.Kr., kom Babylons konges øverste mænd og satte sig i Midterporten, deriblandt «Nebo-Sarsekim, overhofmanden». Tavlen viser, at der ved Nebukadnesars hof fandtes en overhofmand med dette navn ni år tidligere. Det passer godt med, at Jeremias' Bog kender de babylonske embedsmænds navne og titler nøjagtigt, hvad man kunne forvente af en øjenvidneberetning. Tavlen siger intet om Jerusalem eller om belejringen, og den beviser ikke i sig selv, at det er samme mand, men det er en nærliggende mulighed.

Til diskussion

Den hebraiske tekst i Jer 39,3 kan deles forskelligt op i navne og titler, og mange oversættelser læser «Samgar-Nebo, Sarsekim» i stedet for «Nebo-Sarsekim». Jursa og mange andre mener, at tavlen taler for læsningen Nebo-Sarsekim. Nogle forskere er forsigtige, fordi der går ni år mellem tavlen og Jerusalems fald, og fordi Jer 39,13 nævner en anden overhofmand, Nebushazban; måske var titlen ikke entydig, eller embedet havde skiftet hænder.

Bibelsteder

Jer 39,3 · Jer 39,13 · Jer 39,1–2